Nyt fra medlemmer
03-04-2014

Søg udviklingsmidler til virksomheden NU

Kender du til virksomheder, der har brug for kapital til et udviklingsprojekt inden for genren grøn omstilling og miljøteknologiske løsninger? Så er det nu ansøgningen til Grøn Omstillingsfond og Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram skal skrives. Ansøgningsfristerne til de to fonde nærmer sig nemlig med hastige skridt.

Det er ikke svært
Fundraising til virksomheder handler i bund og grund om at have solidt kendskab til den fond/pulje, der søges, så man ved, hvordan ansøgningen skal vinkles, og om fonden er relevant for virksomhed. Derved stiger chancerne for succes med ansøgningen.
 
CAPNOVA hjælper
CAPNOVA har i flere år vejledt virksomheder og institutioner på Sjælland i at finde vej gennem tilskudsjunglen og i at inddrage de rette partnere, som kan være med til at realisere et givent projekt. Det har de gjort ganske gratis.
 
Nu tilbyder CAPNOVA samme mulighed for rådgivning til virksomheder i Østjylland. Har du derfor brug for input eller rådgivning omkring ansøgninger til puljer og fonde? Eller har du kendskab til en virksomhed, som mangler penge til at gennemføre et projekt eller sætte en konkret udvikling i gang, så har CAPNOVA ekspertisen og erfaringen til at yde hurtig, effektiv hjælp.
 
CAPNOVAs fundraising-service er støttet af Business Region Aarhus, Aarhus Kommune, INCUBA A/S, Region Sjælland og EU.
 
www.capnova.dk

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies