Nyt fra medlemmer
15-12-2014

Århus Domprovsti ansætter kommunikationsrådgiver

Den 45 årige århusianske forfatter og kommunikatør, Brian P. Ørnbøl, er per 1. december 2014 ansat som kommunikationsrådgiver ved Århus Domprovsti. Ørnbøl kommer fra en stilling som PR & Marketing Manager ved Teatret Gruppe 38 og har i mere end 10 år arbejdet i PR og kommunikationsbranchen – bl.a. som kommunikationschef hos Kvik Køkkener, som konsulent hos PR-bureauet Mannov og som International Communications Manager hos det nu hedengangne EnGodSag.

Århus Domprovsti består af ni sogne og sytten kirker og bliver med ansættelsen det første provsti i Danmark, der hyrer en professionel kommunikatør. Opgaverne for den nye medarbejder bliver mangeartede, men består blandt andet i at synliggøre folkekirken og dens aktiviteter i midtbyen, skabe nye måder at kommunikere kirke og kristendom på, opdyrke samarbejder med aktører i eksempelvis kultur- og erhvervslivet, samt rådgive om, understøtte og professionalisere sognenes og menighedsrådenes interne og eksterne kommunikation.

Ud over sin erfaring har Ørnbøl en kandidatgrad i religionsvidenskab og medievidenskab fra Aarhus Universitet med i bagagen, og han er desuden en etableret forfatter med flere bogudgivelser bag sig.

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies