Erhverv Aarhus nyheder
21-11-2019

Nationalt initiativ skal sikre kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark

Danske virksomheder har svært ved at sikre kvalificerede medarbejdere til ledige stillinger. Derfor giver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse nu knap 40 mio. kroner til projektet Talent til Danmark, som skal hjælpe virksomheder i hele landet med at tiltrække, modtage og fastholde højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Erhverv Aarhus er én af 28 projektpartnere som i fællesskab vil løfte udfordringer med tiltrækning af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft på nationalt plan. Med organisationen International Community besidder Erhverv Aarhus den nødvendige ekspertise til at løfte opgaven på vegne af det østjyske erhvervsliv.

"Det er helt afgørende for dansk vækst og konkurrenceevne, at erhvervslivet kan besætte ledige stillinger med kvalificeret arbejdskraft. Derfor ser vi frem til at repræsentere det østjyske erhvervsliv i det nationale projekt Talent til Danmark, sådan at vi i Østjylland fastholder positionen som Danmarks næststørste vækstcenter," siger Marc Perera Christensen.

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies