Erhverv Aarhus nyheder
04-07-2019

Ændringer til Aarhus Kommunes erhvervsafdeling

Som følge af den nye erhvervsfremmelov foretager Aarhus Kommune en række ændringer i organiseringen på erhvervsområdet. De erhvervspolitiske opgaver varetages nu af afdelingen Erhverv og Bæredygtig Udvikling, som ledes af Marianne Gjerløv.

Den nye erhvervsfremmelov og ændringerne i Aarhus Kommunes erhvervsafdeling betyder også, at der, som tidligere nævnt, er indgået et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Erhverv Aarhus. Forventningen er, at samarbejdet kan bidrage til nye veje til at få koblet erhvervspolitik, erhvervsprofilering og beskæftigelsespolitik.

"Det er positivt, at Aarhus Kommune udviser handlekraft ift. at imødekomme de ændringer, som den nye erhvervsfremmelov medfører. Vi ser frem til at skulle samarbejde endnu tættere med Aarhus Kommune, og vi glæder os til at levere resultater på de projekter, som vi nu står overfor," siger Marc Perera Christensen.

Erhverv Aarhus’ formand, Terje Vammen, uddyber:

"Samarbejdet med Aarhus Kommune åbner op for nye perspektiver for Erhverv Aarhus som interesseorganisation og projektpartner. Vi indgår i forvejen i en række administrative samarbejder og projekter, og dem kommer vi til at løse flere af i fremtiden. Det er til gavn for både vores medlemmer og byens erhvervsklima, når vi udvider perspektivet og vores indflydelse som erhvervslivets uafhængige stemme."

Læs om samarbejdsaftalen mellem Aarhus Kommune og Erhverv Aarhus

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies