Erhverv Aarhus - vi skaber værdi for virksomheder på tværs af erhverv, uddannelse, kultur og sport

Erhverv Aarhus nyheder
29-11-2018

Direktørskifte og nye bestyrelsesmedlemmer i Erhverv Aarhus

Erhverv Aarhus har den 29. november 2018 afholdt reception og generalforsamling.

Generalforsamling 2018

Til receptionen sagde vi farvel til afgående direktør Bente Steffensen og goddag til kommende direktør Marc Perera Christensen. Bente Steffensen ønsker efter 17 år som direktør at prøve kræfter med nye udfordringer. Marc Perera Christensen tiltræder officielt den 1. december 2018, og har første dag på kontoret mandag den 3. december.

Marc Perera Christensen fortsætter i Aarhus Byråd året ud, men trækker sig derefter fra politik.
 

Ændringer til bestyrelsen

Efter generalforsamlingen følger en række ændringer i bestyrelsen.

Bente Damgaard, CEO, Schmidt Hammer Lassen Architects, valgte ikke at genopstille til bestyrelsen. Det samme gjaldt Kristian Thorn, vicedirektør, Aarhus Universitet. Vi skylder Bente Damgaard og Kristian Thorn en stor tak for deres solide indsats og engagement i bestyrelsen.

Allan Aagaard, direktør, Aarhus Teater, modtog genvalg, mens Mai Louise Agerskov, adm. direktør, INCUBA, og Thomas Pallesen, dekan, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, begge blev valgt ind som nye medlemmer i bestyrelsen.
Bestyrelsen konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen. Terje Vammen fortsætter som formand, ligesom Mona Juul fortsætter som næstformand.

Forretningsudvalget består nu af Terje Vammen, Mona Juul og Steen Stavnsbo.
 

I er Erhverv Aarhus

Tak til alle der deltog i receptionen og generalforsamlingen. Vi er taknemmelige for det store fremmøde og opbakningen til vores arbejde for det østjyske erhvervsliv. Medlemmerne udgør kernen i Erhverv Aarhus og det er derfor fantastisk, at vi kan samle tæt på 200 deltagere til vores generalforsamling.
 

Notesbog til erhvervslivet

Alle deltagere fik udleveret en spritny Erhverv Aarhus notesbog, som vi håber, vil blive anvendt til at nedfælde nye idéer og aftaler, når byens brede erhvervsliv mødes med hinanden på kryds og tværs.

Fang os til et af vores mange arrangementer, hvis du gerne vil have en notesbog. Tak til Danske Bank for samarbejdet om notesbogen. Erhverv Aarhus notesbog

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies