Nyt fra medlemmer
14-03-2018

39 sjette klasser vil gerne på virksomhedsbesøg

Baggrunden er, at IT-Branchen gennemfører projekt Coding Class i samarbejde med Aarhus kommune, hvor vi har fire dages kodning for 39 sjette klasser i Aarhus. Efter de fire dage skal klassen på et virksomhedsbesøg, hvor de viser de spil, de har kodet.
 
Vi gør det for at ruste fremtidens unge til fremtidens erhvervsliv, der bliver mere og mere digitaliseret i fremtiden. Derfor tror jeg vi har en fælles interesse i at fremtidens arbejdskraft er klædt godt på til de udfordringer, der kommer. Derfor vil jeg høre dig om I har lyst til at opfordre jeres medlemmer til at få besøg af en Coding Class klasse. Det er et besøg, der giver masser af god energi til virksomheden, der tager kun 2½ time og behøver ikke involvere mere end et par medarbejdere.
 
Baggrunden for vores projekt er, at vi som brancheforening ser to udfordringer i fremtiden i Danmark

  1. En prognose siger at der i Danmark i 2030 vil mangle 19.000 IT-specialister, som er nødvendig for at udvikle de fleste forretningsområder teknologisk.
  2. World economic forum forudser at af de børn, der starter i skolen i dag vil 65% få et job, der slet ikke eksisterer i dag. Når vi ser på udviklingen inden for transport, selvkørende biler, robotter etc. kan man forestille sig at mange af de jobs vil have noget med teknologi at gøre.
Derfor er vi gået forrest i at få  indført et kreativt it-fag i folkeskolen, som har til formål at vække interessen for teknologi – også for pigerne. Faget skal også træne børnene i Computational thinking, hvor man deler komplekse problemstillinger op i mindre bidder, der kan løses med kodning.
 
Nogle af vores større medlemmer, herunder Microsoft, SAP, Jobindex, KMD, TDC etc. har lavet et samarbejde med en række kommuner om at tilbyde fire dages kodning i skolen, hvor eleverne lærer at kode spil. Herefter skal de på et virksomhedsbesøg. Vi har et samarbejde med Odense kommune om 22 klasser. I Københavns kommune har vi 57 klasser, hvor der er mange forskellige virksomheder tilknyttet, herunder Zoologisk have, Glyptoteket, Gyldendal og Apple.
 
Virksomhedsbesøget har mest fokus på, at eleverne viser deres spil og forklarer, hvorfor de har lavet dem som de har. Tanken er at det er et ”Løvens hule” koncept, hvor virksomheden spørger ind. Det er tanken at eleverne forstår, at alle virksomheder drives af teknologi og IT sammen med mennesker i forskellige roller.
 
Det vil være en klasse med cirka 25 elever, der kommer på besøg en formiddag fra fx 9.00 til 11.30. Programmet kunne se sådan her ud:
 
  • 9.00 Eleverne ankommer til virksomheden
  • 9.10 I fortæller i børnehøjde hvad virksomheden laver.
  • 9.20 I viser eleverne rundt i virksomheden
  • 9.40 Nogle af jeres medarbejdere fortæller hvad de laver i deres hverdag i virksomheden. Det kan være white hackers, grafiske designere, robotprogrammører eller alt muligt andet spændende.
  • 10.00 Eleverne viser jer deres spil, som de har kodet i Coding Class. I stiller spørgsmål om deres valg af spilkoncept, pointsystem osv. De er i løvens hule og I er de ”hårde” dommere.
  • 11.30 Farvel eller frokost

I kan læse lidt mere om tidligere virksomhedsbesøg her:  
På hjemmesiden https://itb.dk/codingclass kan man se, hvilke virksomheder, der er sponsorer og man kan læse om formålet med projektet.
 
https://codingclass.dk kan man som virksomhed skrive sig op og læse lidt mere om de praktiske ting.
 

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies