Gode tilbud til især små- og mellemstore virksomheder

Erhverv Aarhus, International Community og den østjyske afdeling af HEADSTART sætter i 2023 ekstra fokus på de små og mellemstore virksomheder (SMV'er). 

På denne side kan du danne dig et overblik over hvilke indsatser, vi tilbyder målrettet de østjyske SMV'er. De fleste af indsatserne er også relevante for større virksomheder.

SMV’ernes Inspirationspris

i 2023 hylder vi Aarhus' mange små og mellemstore virksomheder (SMV'er) for deres betydning for beskæftigelse og velfærd. Du kan nominere virksomheder i fire forskellige kategorier.

Prisuddelingen hylder bredden i dansk erhvervsliv og er en anerkendelse til de iværksættere, ledere, medarbejdere, bestyrelser og investorer, der tror på og udvikler de gode idéer i landets mange SMV’er. Læs mere og indstil virksomheder her. 

Priserne overrækkes den 20. september 2023 i forbindelse med Erhverv Aarhus Konferencen.

Bliv klar til den grønne omstilling

Via personlig rådgivning får du hjælp til at skabe overblik over din virksomhed, og hvordan du bedre udnytter dit potentiale – både ved at kigge på mulighederne for omorganisering og arbejdskraftsubstitution, så du bedst muligt bliver klar til den grønne omstilling. Mangler du arbejdskraft, har vi desuden mulighed for at formidle kontakt til relevante profiler.

Læs mere om tilbuddet her og kontakt Helle Bastrup på hbj@erhvervaarhus.dk, hvis det lyder interessant.

Headstart m. alle logoer-ny

Eksportfokus – eventrække 

Erhverv Aarhus sætter i 2023 fokus på dansk eksport med fire arrangementer sammen med Eksportbarometer. Arrangementerne skal især inspirere flere SMV'er til at eksportere sine varer og serviceydelser.  


Læs mere om eksportindsatsen og -arrangementerne her
.

Hjælp til tiltrækning og ansættelse af international arbejdskraft

Få gratis, professionel hjælp til tiltrækning og ansættelse af international arbejdskraft! Dette forløb består af personlig rådgivning med Erhverv Aarhus/ HEADSTART med fokus på jeres behov og hjælp til jeres næste skridt. Herefter inviteres I med til en specialdesignet workshop, hvor en ekspert inden for fx talenttiltrækning, Global Mobility eller onboarding (alt efter jeres behov) vil rådgive med udgangspunkt i lige netop jeres situation.

Læs mere om forløbet her og kontakt Helle Bastrup på hbj@erhvervaarhus.dk, hvis det lyder interessant.

Headstart m. alle logoer-ny

Gør dine medarbejdere til ambassadører og tiltræk arbejdskraft

Vidste du, at dine medarbejderes personlige fortællinger kan gøre din virksomheds employer branding- og rekrutteringsindsats endnu stærkere? Få gratis, skræddersyet rådgivning til at komme i gang med dit ambassadørkorps og til at aktivere dine medarbejderes stemmer for derved at tiltrække nye kompetencer til din virksomhed.

Læs mere om forløbet her og kontakt Amélie Drouet på ad@erhvervaarhus.dk, hvis det lyder interessant.

Headstart m. alle logoer-ny

Samarbejde på tværs af kulturer – hvordan gør vi?

Skal vi besøge DIN virksomhed med gratis foredrag om den tværkulturelle arbejdsplads? Lige nu tilbyder HEADSTART foredrag eller workshop om det spændende – og til tider udfordrende – samarbejde mellem kolleger med forskellige kulturer. Bliv fx klogere på tilflytterens møde med Danmark og den danske arbejdskultur, hvordan I onboarder internationale kolleger – og hvordan I får mest ud af samarbejdet på en global arbejdsplads.

Læs mere om tilbuddet her og kontakt Helle Bastrup på hbj@erhvervaarhus.dk for høre mere.

Headstart m. alle logoer-ny