Erhverv Aarhus MentorNetværk: Kickoff-møde på mentorforløb 9
Den 16. januar 2024 afholder vi kickoff-møde på det niende mentorforløb i regi af arbejdskraftsprojektet under Erhverv Aarhus MentorNetværk. Projektet er et samarbejde mellem Viden til Vækst - Jobcenter Aarhus og Erhverv Aarhus, hvor vi via mentorforløb arbejder målrettet på at forbinde jobsøgende akademikere og professionsbachelorer i Aarhus med det aarhusianske erhvervsliv med henblik på at hjælpe førstnævnte tættere på et job.
Udover mentor og mentees en-til-en-møder, hvis ramme og form er op til mentor og mentee selv at fastsætte, så afholder Erhverv Aarhus tre fællesmøder for hvert mentorforløb, hvor vi inviterer alle mentorer og mentees: Et kickoff-møde, et midtvejsmøde og til sidst et afslutningsmøde.
Denne gang er vi nået til kickoff-mødet, som afholdes tirsdag den 16. januar 2024 kl. 17.00-19.00 i Remisen på Godsbanen.
Til kickoff-mødet byder vi velkommen til de nye ansigter i Erhverv Aarhus MentorNetværk, vi gennemgår de praktiske forhold ifm. mentorforløbet, mentor og mentee får mulighed for at forventningsafstemme med hinanden, og så byder mødet også på uformelt netværk.
Arrangementet er kun for mentorer og mentees, men hvis ovennævnte lyder spændende, så kan du melde dig som mentor til mentorforløb 10 med opstart i april.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at melde dig som mentor, er du mere end velkommen til at kontakte projektleder, Benjamin Andersen, på ba@erhvervaarhus.dk. Du kan også læse mere om Erhverv Aarhus MentorNetværk og vores mentorforløb her.