- Forside
- Nyheder
- 2023
- Kom med til Erhverv Aarhus Konferencen 2023 – og indstil virksomheder til SMV'ernes inspirationspris
Kom med til Erhverv Aarhus Konferencen 2023 – og indstil virksomheder til SMV'ernes Inspirationspris
Kan I gøre, som I plejer i din virksomhed, eller skal I ryste posen for at være konkurrencedygtige nu og i fremtiden? Hør mere om dette til Erhverv Aarhus Konf
erencen 2023 den 20. september fra kl. 12.30-17.30 hos Hermans, Tivoli Friheden.
Ikke alt er, som det plejer at være i kølvandet på en global pandemi, inflation og generel usikkerhed på verdensmarkederne. Med afsæt i temaet ’business as unusual’ sætter Erhverv Aarhus Konferencen 2023 – via en lang række markante indlægsholdere – ord på de trends, tendenser og muligheder, du bør være opmærksom på i forhold til udviklingen af din virksomhed. Du kan glæde dig til indlæg fra Ditur, Inspari, Mie Krogh og mange flere, som kommer på programmet snart.
Konferencen er samtidig en hyldest til de mange små og mellemstore virksomheder, som både bidrager til byen og erhvervslivets udvikling. Vi uddeler nemlig ’SMV’ernes Inspirationspris’ til virksomheder, som har gjort en forskel inden for: Grøn omstilling, Eksport & internationalisering, Socialt bidrag samt Beskæftigelse & arbejdskraft – og her kan DU være med til at indstille kandidaterne.
Indstil virksomheder til SMV'ernes Inspirationspris her.
Vi glæder os til at se jer til en konference, der tanker dig op med inspiration, viden og konkrete råd om de trends, som er væsentlige for din virksomheds udvikling i de kommende år.
Læs mere om Erhverv Aarhus Konferencen og tilmeld dig her.