3. februar 2022

Vi søger virksomheder til matchingforløb mellem byens erhvervs- og kulturliv

I krydsfeltet mellem erhverv og kultur ligger der et stort potentiale for gensidig udvikling, som vi brænder for at udløse. Derfor igangsætter Erhverv Aarhus et 1:1 Matching-forløb i samarbejde med Erhvervs- og Kulturforum Aarhus.


Matchingforløbet er for dig, som er i en virksomhed med lyst til at blive inspireret af kulturlivets processer, arbejdsmetoder og kompetencer.

Over en møderække skal du og et match indgå i dialog om, hvordan I kan bidrage til udvikling i den anden deltagers virksomhed, projekt eller organisation og derigennem finde ny inspiration og evt. et fælles afsæt for samarbejde.
I et match forpligter man sig til 4 møder á ca. 1,5 times varighed. Møderne afholdes skiftevis ved hinanden.


Kunne du eller én fra din virksomhed tænke sig at deltage i et 1:1 match med en kulturorganisation eller høre mere om projektet, så skriv til netværksansvarlig, Kristine Holst Rasmussen, khr@erhvervaarhus.dk

Der afvikles i alt 5-6 matches, så skynd dig at melde ind.