Ledige som gratis arbejdskraft? Nej, selvfølgelig ikke
Jeg kvitterer for et tiltrængt og kontant indspark til debatten fra FH, 3F og HK vedrørende dimittendledighed. Og de har ret langt hen ad vejen. For selvfølgelig skal ledige dimittender ikke være gratis arbejdskraft.
Af Marc Perera Christensen, direktør for Erhverv Aarhus
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at vi tager afsæt i forskellige typer dimittender. Vores forslag er målrettet unge fra videregående uddannelser og ikke erhvervsuddannede. Vi er helt enige i, at nyuddannede faglærte som f.eks. den nyuddannede tømrer, elektriker eller kleinsmed ikke skal arbejde gratis i tre måneder, inden virksomhederne vil ansætte ham/hende.
Det kan dog omvendt give mening for mange akademikere, at de hurtigt får mulighed for at sætte sine kompetencer i spil og får værdifulde erfaringer på sit CV. Alternativet kan være et hullet CV og så ryger man hurtigt bagerst i jobkøen. Der er selvfølgelig mange unge som ryger direkte ind på arbejdsmarkedet, men der er også tal, der peger på lang ledighed blandt flere studieretninger. F.eks. viser tal fra Aarhus Universitet, at dimittender fra dimittendårgangen 2017 på en kandidatuddannelse som litteraturhistorie har en ledighedsgrad på over 47% efter fjerde kvartal, dvs. et år efter endt uddannelse. Dette er ét af flere eksempler på, at dimittendledigheden er høj på en række videregående uddannelser, og at vi er nødt til at se på alle mulige løsninger for at få knækket denne nedslående kurve. Både for individets skyld, men også for at komme en enorm samfundsregning til livs.
Virksomhedspraktik kan være jobfremmende
Vores påstand om at virksomhedspraktik kan være jobfremmende er selvfølgelig ikke grebet ud af den blå luft. Ballisagers Rekrutteringsanalyse 2019 påpeger f.eks. at virksomhedspraktik og løntilskud tæller som erfaring og kan føre til job. Og til spørgsmålet om virksomhederne ansætter en medarbejder efter virksomhedspraktik eller løntilskud svarer 78% af arbejdsgiverne ”ofte” eller ”ja, men sjældent”. Kun 11% svarer, at de har brugt ordningerne, men uden at ansætte nogen.
Dermed er problemet med ’gratis arbejdskraft’ formentlig ikke så udtalt, da de færreste anvender virksomhedspraktikordningen uden at have til formål at ansætte.
Rekrutteringsanalysen viser også, at 31% af arbejdsgiverne tillægger erfaring fra virksomhedspraktik og løntilskud ”samme værdi som en ansættelse”, og 54% tillægger erfaringen ”nogen værdi”.
Derudover viser en undersøgelse, som vi har fået udarbejdet af Silverbullet, at praktikforløb og studiejobs – godt nok under uddannelsen – i høj grad leder videre til ordinær ansættelse. 75% af virksomhederne i undersøgelsen, der har haft studerende i praktik, har efterfølgende ansat samme person i et studiejob, 70% har fuldtidsansat nyuddannede tidligere praktikanter og 49% har fuldtidsansat nyuddannede, som de har haft i studiejob.
Samme undersøgelse viser også, at ledige nyuddannede især mener, at årsagen til at de i øjeblikket er uden job, bl.a. skal findes i manglende erhvervserfaring. 72% af de aktuelt ledige nyuddannede angiver, at årsagen til, at de er ledige, er manglende erhvervserfaring. Dette kan alt andet lige afhjælpes via såvel studie- som virksomhedspraktik. Undersøgelsen vil kunne tilgås snart, men vi svarer gerne på spørgsmål vedrørende undersøgelsen, hvis der måtte være nogle. Jeg vil dog gerne fremhæve, at vi her taler om nyuddannede fra videregående uddannelser – og ikke nyuddannede fra erhvervsuddannelser.
Indsatsen skal nytænkes
Endelig vil vi gerne erklære os fuldstændig enige i, at Folketingets opkvalificeringsaftale er en glimrende ordning, som kombinerer en række værdifulde metoder, som kan være med til at sikre mange ledige akademikere fodfæste på arbejdsmarkedet.
Vi er i øjeblikket optagede af at nytænke metoderne til at knække ledigheden blandt unge fra videregående uddannelser – og ser frem til at afprøve nye initiativer i vores nye projekt, GATE, som netop har til formål at finde på nye metoder til at komme dimittendledigheden til livs. Man kan altså forvente flere nye forslag fra vores side – og vi er helt bevidste om, at vi også vil møde modstand fremadrettet.
Og det er helt, som det skal være. For vi er overbeviste om, at vi ikke ligger inde med alle de rigtige svar og løsninger, men vil tværtimod gerne have en konstruktiv og løsningsorienteret dialog om, hvad der skal til for at løse udfordringerne.