9. marts 2020

Erhverv Aarhus udskyder erhvervshøringer grundet coronavirus

Erhverv Aarhus udskyder de kommende fire erhvervshøringer grundet coronavirus – og afvikler i stedet én samlet erhvervshøring i juni.

Vi ønsker ikke at udsætte deltagere for unødvendige risici ved at gennemføre større arrangementer i marts måned 2020.

Erhverv Aarhus holder dampen oppe på alle øvrige aktiviteter, og vi fortsætter selvfølgelig også med at forberede erhvervshøringen.

Vi udarbejder derfor en online undersøgelse med fokus på erhvervslivets behov for fortsat vækst og udvikling. Alle, som har været tilmeldt en erhvervshøring, modtager snarest et link til undersøgelsen og til erhvervshøringen i juni.