Høringssvar om Erhvervsplan for Aarhus 2020-2023

Det er med stor interesse, at Erhverv Aarhus har læst Aarhus Kommunes forslag til Erhvervsplan for Aarhus 2020-2023.

Erhvervsplanen, og dermed den erhvervs- og bypolitiske indsats over de næste fire år, er afgørende for kommunens udvikling og et vigtigt skridt på vejen mod 450.000 indbyggere og 250.000 arbejdspladser i 2050. Samtidig kan en veleksekveret erhvervsplan være med til at bane vejen for mere positive resultater i diverse erhvervsklimamålinger, og dermed kommunens omdømme som en erhvervsvenlig kommune. Det er vigtigt, at erhvervsplanens initiativer understøtter det brede erhvervsliv, herunder startups og scaleups.

Ovenstående betragtninger understreger vigtigheden af erhvervsplanens indhold, implementering og resultater. 

Udover nærværende høringssvar henviser vi til vores tidligere høringssvar:

• Høringsvar til Temaplanlægning af Detailhandel
• Høringssvar til Temaplanlægning af Erhvervsarealer
• Høringssvar til Forslag til Planstrategi

Generelle bemærkninger

Vi ser med optimisme på erhvervsplanens initiativer, men må indledningsvist også påpege vigtigheden af særligt nedenstående rammebetingelser for erhvervslivets udvikling:

• Velfungerende infrastruktur
• Effektiv myndighedsbehandling
• Adgang til kvalificeret dansk og international arbejdskraft
• Uddannelse af fremtidens arbejdskraft
• Arealer til erhverv både i by og i deciderede erhvervsområder

Erhverv Aarhus understreger vigtigheden af, at især ovenstående nedslag får prioritet i erhvervsplanen. Samtidig er det afgørende, at ambitionsniveauet for eksekvering er højt gennem hele erhvervsplanen. Planen skal omsættes til målbare indsatser som følges tæt med løbende afrapportering og fremdriftsresultater.

Erhverv Aarhus finder det afgørende, at planens vedtagelse sker med en systematisk og klart beskrevet monitoreringsplan som en del af vedtagelsen. Uden dette udtrykker vi bekymring for planens reelle effekt på byens erhvervsliv. Samtidig ønsker vi at fremhæve, at vi finder det afgørende at denne erhvervsplan bygger på evalueringer af tidligere erhvervsplaner. Hvilke mål og resultater er opnået i de forrige erhvervsplaner og hvilken betydning har disse haft for denne plan? Vi lægger til grund, at man naturligvis ikke udarbejder en ny plan uden at kende resultaterne af den plan, der ligger forud. Erhverv Aarhus imødeser offentliggørelsen af disse evalueringer, idet vi antager, at de naturligvis har fundet sted.

Vi henviser derudover til vores skrivelse til stadsdirektøren og erhvervschefen den 9. januar 2019 (medsendes dette høringssvar) og fremhæver følgende opmærksomhedspunkt fra Erhverv Aarhus:

”Det betyder samtidig, at erhvervsplanen skal ledsages af konkrete målepunkter (KPI). Håndgribelige målepunkter på vækst, antal levedygtige virksomheder i konkrete klynger, beskæftigelseseffekter og internationaliseringsgrad, for blot at nævne nogle få. Disse målepunkter bør efterfølgende være hovedfokus for EKU og EKU’s fremadrettede arbejde.” 

Samtidig vil vi også opfordre til, at det bliver et mål for Aarhus Kommune, at man markerer sig endnu mere på den nationale erhvervspolitiske arena, både ift. interessevaretagelse og som frontløber på nye nationale klynger og andre erhvervsinitiativer.

Bæredygtighed

Erhvervsplanen skal have fokus på de vigtigste udfordringer og potentialer i den erhvervs- og bypolitiske indsats. FN’s verdensmål og bæredygtighed som ramme for erhvervsplanen kan være et udmærket tidsaktuelt signal, der i øvrigt falder i tråd med, at Erhverv Aarhus fra 2020 har bæredygtighed som et af vores fokusområder.

Det er dog vigtigt, at udgangspunktet for erhvervsplanens initiativer bør være erhvervsudvikling og ikke partout FN’s verdensmål, da det ellers kan være kontraproduktivt for både erhvervslivets udvikling og den bæredygtige dagsorden.
Samtidig kan et ensidigt fokus på FN’s verdensmål risikere at blokere for behovene hos de store dele af byens erhvervsliv, hvor dette ikke nødvendigvis er den mest presserende dagsorden.

Partnerskaber

Vi støtter op om brugen af partnerskaber til at gennemføre erhvervsplanens initiativer og ser frem til at realisere de initiativer, hvor Erhverv Aarhus er part. Partnerskaber sikrer inddragelse af relevante aktører, men sørger også for at bygge videre på allerede igangsatte initiativer og fælles erfaringer.

For at indfri potentialet i nye partnerskaber og samarbejder er det vigtigt, at de involverede parter bliver gjort bevidste om forventninger, forpligtelse, mål og initiativpligt, sådan at initiativerne udmøntes og bidrager med resultater.

Beskæftigelseseffekter

Erhverv Aarhus repræsenterer godt 110.000 aarhusianske arbejdspladser. Vi finder, at erhvervspolitikken og beskæftigelsespolitikken er hinandens forudsætninger. I den sammenhæng efterlyser vi en tydelig beskæftigelsesmæssig konsekvens og ambition som følge af erhvervsplanen. Samtidig understreger vi, at disse politikområder i langt højere grad skal sammentænkes og koordineres fremover. Vi opfordrer til, at den beskæftigelsesmæssige gevinst og ambition, der naturligt må følge af erhvervsplanen, belyses og omsættes til klare målpunkter i planen.

Eksekvering af planens initiativer

Idet erhvervsplanen tegner den erhvervs- og bypolitiske indsats over de næste fire år, bør der arbejdes indgående med projektledelse, konkretisering, prioritering, eksekvering og formulering af mål for alle initiativer. I arbejdet med Erhvervsplan for Aarhus 2020-2023 bør man naturligvis trække på erfaringerne fra Erhvervsplan 2018-2019, sådan at den kommende erhvervsplan fungerer som en naturlig fortsættelse af tidligere initiativer. Vi henviser i den sammenhæng til vores indledende betragtninger om evalueringen af tidligere erhvervsplaner. Såfremt der mod forventning ikke er gennemført substantielle evalueringer opfordrer vi byrådet til at gennemføre disse og lade vedtagelsen af Erhvervsplan 2020-2023 vente, således at evalueringsresultaterne kan indarbejdes i denne plan.

Bemærkninger til specifikke initiativer

Infrastruktur

Erhverv Aarhus noterer sig, at erhvervsplanen anerkender behovet for at udvikle infrastrukturen, så denne bliver gearet til fremtidens behov. Vi anerkender også, at erhvervsplanen fremhæver infrastruktur som en af de vigtigste rammebetingelser for erhvervslivet. Vi opfordrer byrådet til at styrke investeringerne i byens infrastruktur og understreger i den forbindelse nødvendigheden af klare kommunalpolitiske investeringer i den aarhusianske infrastruktur. 

Infrastrukturen er afgørende for erhvervslivet og byens udvikling og forudsætter høj prioritering. Selvom vi anerkender behovet for også at arbejde med adfærdsændringer, vil udbygninger og konkrete nyanlæg være et nødvendigt og centralt element i infrastrukturens udvikling. Aarhus Kommune bør taktfast og bestemt arbejde for en solid og langtidsholdbar udbygning af infrastrukturen såvel ved lokale forbedringer som større projekter af national karakter.

I den henseende ser vi gerne, at Aarhus Kommune og Business Region Aarhus markerer sig på den nationale erhvervspolitiske scene for at sikre fremdrift i de infrastrukturprojekter, som er nationale anliggender.

Erhverv Aarhus vil gerne understrege betydningen af nedenstående indsatser:

• E45 skal udvides til seks spor hele vejen fra Vejle til Randers N.
• Marselistunnelen skal etableres og der skal findes en løsning så projektet løftes fri af Aarhus Kommunes anlægsloft.
• Mobiliteten på indfaldsveje samt på og inden for Ringvejen skal prioriteres.
• Kattegatforbindelsen vil effektivt koble Danmarks to vækstcentre endnu tættere sammen. Vi ser frem til resultaterne af den igangværende forundersøgelse.
• Aarhus Airport er i positiv udvikling og det er vigtigt, at der er gode transportforhold til og fra lufthavnen, såvel i bil som med kollektiv transport.
• Letbanenettet - eller et BRT-system - skal udbygges, og der skal sikres pålidelig drift, god opkobling til andre linjer, fungerende informationssystemer, attraktive stationer og i det hele taget en moderne og effektiv oplevelse af den kollektive transport.
• En direkte forbindelse mellem E45 og Aarhus Universitetshospital. 
• Kapacitetsforbedringer på Rute 26 Aarhus-Viborg.
• ITS bør implementeres snarest muligt.
• Lokale optimeringer af vejbaner og svingbaner ved kryds til bedre trafikafvikling.
• Der skal informeres bedre om kommunens indsatser ift. Parkér og Rejs-anlæg, supercykelstier mv. Gerne i et format, som virksomhederne kan videreformidle til sine medarbejdere.
• Infrastrukturudspillet ’Mobilitet frem mod 2050’ fra Magistratens afdeling for Teknik og Miljø ved rådmanden bør snarest omsættes til politiske beslutninger og prioriteringer.

Uddannelse og arbejdskraft

Initiativ: Bedre rammer for international arbejdskraft

Internationalisering er et af Erhverv Aarhus’ fokusområder og vi arbejder blandt andet på indsatsen via International Community, som blev etableret i 2008 på opfordring fra byens internationale virksomheder. International Community’s Executive Committee består i dag af Vestas, Grundfos, DuPont, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Erhverv Aarhus.

Internationaliseringsindsatsen inkluderer også Spouse Community Aarhus målrettet medfølgende partnere, Repat in Denmark målrettet hjemvendte udlandsdanskere og International Leadership Forum målrettet internationale topledere. Samlet set tilbyder vi aktiviteter og netværk målrettet vidt forskellige internationale målgrupper i tæt samarbejde med virksomheder og andre aktører i byen.

Erhverv Aarhus er naturligvis enige i, at store dele af erhvervslivet har behov for internationale medarbejdere samt at internationale talenter i stort omfang bidrager til væksten og jobskabelsen i Aarhus. Vi bakker derfor også op om og ser frem til at spille en rolle i forhold til:

• Etableringen af et internationalt hus på DOKK1
• Forenkling af modtageapparatet, herunder en overdragelse af ansvaret for International Citizen Service (ICS) til kommunerne, ligesom Aarhus Kommune – af hensyn til målet om en markant serviceforbedring for internationale borgere – fortsat arbejder for, at der sker en samlokalisering af Borgerservice og ICS’en på DOKK1.
• Fremdrift i Aarhus Kommunes internationaliseringsstrategi fra forrige valgperiode.
• At ’alle huse’ i bred forstand er internationale – både uddannelses- og kulturinstitutioner, offentlige kontorer, virksomheder og butikker.
• Medrejsende familiers trivsel i form af adgang til ægtefællejobs.
• Videreudvikling af internationale undervisningstilbud på grundskoleniveauet på N. Kochs Skole og Aarhus International School.
• Matchmaking mellem internationale studerende og virksomheder styrkes.

Erhverv Aarhus er særligt optaget af at forbedre de faser, man gennemgår, når man kommer hertil som international medarbejder (med og uden partner/familie). Det er derfor omdrejningspunktet for Erhverv Aarhus’ erhvervspolitiske indsats og aktiviteter på området.

Business Region Aarhus har med Headstart fokus på markedsføring og international rekruttering. Det er positivt, at man er opmærksom på, at denne indsats ikke alene kan styrke områdets internationalisering. Det er, som erhvervsplanen nævner, også væsentligt at fokusere på de efterfølgende faser ’modtagelse’ og ’fastholdelse’, ligesom også ’farvel’ bør få opmærksomhed:

Modtagelsen omfatter en lang række bureaukratiske handlinger, som kan have varig effekt på oplevelsen af velkomstfasen ved ens ankomst. En stærk borgerorienteret tilgang hos alle touch points er derfor nødvendig. Alle kommunale processer bør gennemgås med udgangspunkt i den internationale borgers oplevelse og forståelse.

Fastholdelsen bygger primært på trivsel. At have et tilfredsstillende og udfordrende arbejde er ikke nok. Livet som helhed skal fungere. Derfor er den daglige trivsel af de enkelte målgrupper altafgørende.

I forhold til fremtidens International Citizen Service bør målgruppen netop gentænkes. ICS har i øjeblikket internationale talenter som den primære målgruppe. En videreudvikling af ICS bør omfatte både en udvidelse af målgruppen (internationale studerende og repats) og en udvidelse af serviceydelser i alle faser af opholdet. Dette gerne i et stærkt samspil med byens relevante aktører, som vil bidrage til, at ICS har potentiale for at blive én samlet katalysator, som styrker koordinering, videndeling, dialog og samarbejde på tværs af regionen.

Erhverv Aarhus har konkrete ideer til, hvorledes fremtidens International Citizen Service kan se ud og deler gerne disse med Aarhus Kommune.

Den sidste fase, farvel, bliver ofte overset. Ikke alle internationale medarbejdere vil blive her permanent, men det er vigtigt, at de rejser herfra som gode ambassadører for både byen og erhvervslivet. De skal kunne anbefale Aarhus og det aarhusianske erhvervsliv i deres respektive netværk og derigennem bidrage til brandingen af Aarhus som karrieredestination.

Byudvikling

Vi henviser her til vores høringssvar til forslag til Planstrategi 2019. 

Vi henviser her til vores høringssvar til forslag til temaplanlægning af erhvervsarealer.

Turisme og detailhandel

Vi henviser her til vores høringssvar til forslag til temaplanlægning af detailhandel samt til den kommende indsats der er under udarbejdelse. Samtidig er det vores forventning, at det kommende møde mellem Aarhus City Forening, VisitAarhus, Gadeforeningen Strøget Aarhus, Erhverv Aarhus, borgmester Jacob Bundsgaard og rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek vil skærpe vores fælles indsatser på dette område. Behovet for indsatser for at styrke byens detailhandel, den omfattende beskæftigelse i sektoren, betydningen for turismen og den massive byprofilering, der kommer af byens detailhandel, er stort og kan ikke alene løftes af detailbranchen.

Kultur og sport

Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 banede vejen for en ny forståelse for sammenhængen mellem kultur og sport på den ene side og erhvervslivet på den anden. Det blev med Aarhus 2017 for alvor cementeret, hvor vigtig en aktiv kultur- og sportssektor er for en bys omdømme og profil. Legacy efter Aarhus 2017 må være, at en aktiv erhvervspolitik ikke er mulig uden en stærk kobling til kultur- og sportssektoren. For Erhverv Aarhus er en aktiv kultur, eventog sportspolitik et væsentligt element i byens erhvervsmæssige profil. Der er tale om et betydeligt beskæftigelses- og omsætningsbidrag for Aarhus. Dette bidrag kan med fordel skærpes i erhvervsplanen, samtidig med at byrådet opfordres til at investere mere i kultur- og sportssektoren.

Kreative erhverv

Erhverv Aarhus er fortaler for øget fokus på potentialerne i de kreative erhverv og samarbejde mellem erhverv og kultur. Af den årsag har vi sammen med Aarhus Kommune etableret et Erhvervs- og Kulturkontaktudvalg, der skal synliggøre de muligheder, der ligger i krydsfeltet mellem erhverv og kultur. En del af Erhvervs- og Kulturkontaktudvalgets formål er også at realisere potentialerne i Aarhus 2017 Legacy.

Aarhus har mange attraktive kulturelle tilbud, som bidrager til Aarhus’ omdømme som en spændende by for både borgere, medarbejdere og turister. Nogle af byens kulturelle initiativer kan eventuelt – med tanke på vigtigheden ift. Aarhus’ attraktivitet – skrives ind i erhvervsplanen, så også denne vinkel på de kreative erhverv synliggøres.

Startups, scaleups, virksomheder og investorer

Initiativ: Udløs potentialet i startup-, scaleup- og investormiljøet i Aarhus

Som udkastet til erhvervsplanen fremhæver, er der et højt aktivitetsniveau i denne del af erhvervslivet i Aarhus, men dog fortsat et uforløst potentiale. Det potentiale skal naturligvis understøttes, og her vurderer Erhverv Aarhus, at det er nødvendigt, at der udpeges en styrende funktion, som har det klare ansvar for fremdrift. Vi ser frem til, at de ’prioriterede initiativer’, som erhvervsplanen nævner, samt kredsen af relevante partnere bliver præsenteret. Erhverv Aarhus bidrager naturligvis gerne til denne kreds.

Byprofilering og omdømme

I arbejdet med byens profilering og omdømme er det vigtigt, at Aarhus Kommune er villige til at træffe de nødvendige beslutninger og igangsætte initiativer, som positivt kan fremme omdømmet og placeringerne i diverse målinger på området.

Erhverv Aarhus afholder i foråret 2020 en række erhvervshøringer, hvor erhvervslivet kan give input til Aarhus Kommunes erhvervspolitiske indsatser og prioriteter. Vi vil gerne opfordre til, at  disse input bearbejdes grundigt og omsættes til handling med henblik på at forbedre erhvervslivets rammebetingelser.

Samtidig opfordrer vi til, at alle magistratsafdelingerne påtager sig hver sin del af medansvaret for at sikre Aarhus en bedre placering i målingerne.

Tech-branchen i Aarhus og omegn

Aarhus bør arbejde på at udbygge sin position i den danske tech-branche. Dette kan bl.a. gøres gennem etablering af et lokalt stærkt miljø/økosystem, som nogle af byens tech-aktører fx har efterlyst gennem medierne. Det kan også være gennem etablering af klynger eller andre initiativer, som understøtter hele eller dele af den voksende tech-branche. Aktuelle eksempler til inspiration er Odense Robotics, Copenhagen FinTech og PropTech Denmark, som netop er økosystemer som understøtter netværk og udvikling blandt relevante aktører. Kunstig intelligens kan være et interessant udgangspunkt for et initiativ, idet området rummer store potentialer for dansk erhvervsliv.

Erhvervsplanen nævner en ambition om at skabe en tech-klynge i Aarhus/Jylland, hvor et mål bl.a. er at afholde internationale tech-konferencer i Aarhus. Et tilhørende mål er, at der i 2022 er skabt en konference med min. hhv. 500 internationale og 500 danske deltagere, og at deltagerantallet vokser med 20 % per år. Hvordan er samspillet med IWDK tænkt? IWDK er – som det også nævnes andetsteds i erhvervsplanen – Danmarks ledende digitale festival, hvorfor man ikke bør skabe en ny festival, som konkurrerer med en allerede eksisterende succes, men tænke i, hvordan man sammen kan booste og skabe synergier med IWDK. 

Ift. byens it-områder, så har Katrinebjerg en fordelagtig position. Man kan med fordel formulere en plan for områdets videre udvikling eller som en del af udbygningen af byens tech-miljø vurdere andre områders relevans som tech-hub – fx Aarhus Syd, som nogle af branchens aktører allerede har luftet idéen om.

Erhverv Aarhus stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere kommentarer og samarbejde.

Med venlig hilsen

Marc Perera Christensen, direktør

Erhverv Aarhus som høringspart:

Erhverv Aarhus er byens uafhængige erhvervsorganisation, der varetager erhvervslivets interesser og arbejder for at forbedre erhvervslivets vilkår. Erhverv Aarhus repræsenterer godt 600 virksomheder med ca. 110.000 ansatte.

Erhverv Aarhus har fem fokusområder:

• Udvikling & Infrastruktur
• Internationalisering
• Uddannelse & Innovation
• Kultur & Sport
• Bæredygtighed (fra 2020)

Siden 2008 har Erhverv Aarhus’ internationale organisation, International Community, understøttet erhvervslivet i at tiltrække, modtage og fastholde internationale medarbejdere og deres familier via en lang række aktiviteter målrettet både individer og virksomheder. I 2017 blev Spouse Community Aarhus etableret efter den danske foreningsmodel som et led i indsatsen med at sikre at medfølgende partnere trives under deres ophold.