8. oktober 2026
Erhverv Aarhus: Vandflyveren skal blive på vingerne

Erhverv Aarhus har i den forgangne uge har slået et slag for at Nordic Seaplanes kan bevare tilladelsen til at flyve med vandflyveren fra Nordre Toldbod i København og til Aarhus. Baggrunden er, at et flertal i København ville lukke for den tilladelse, der holder den aarhusianske vandflyver i luften.
Erhverv Aarhus - og flere af landets øvrige interesseorganisationer - har opfordret politikerne i både København og Aarhus til at afsøge mulige løsninger, så vi ikke mister en velfungerende transportforbindelse mellem de to byer.
I mandags blev beslutningen udskudt til første halvår af 2027. Vi ser frem til at følge udviklingen og om nødvendigt presse på for den rette løsning igen.