Talentmesse: Mangler din virksomhed arbejdskraft?
Oplever du udfordringer med at rekruttere de rette medarbejdere? Så tag med til Jobcenter Aarhus' Talentmesse i Musikhuset Aarhus den 24. april.
Her har du mulighed for at promovere din virksomhed og jeres åbne stillingsopslag over for mere end 2.000 højtuddannede jobsøgende med forskellige erfaringer og uddannelsesmæssige baggrunde, alt imens du også kan netværke med erhvervsfolk fra de andre ca. 50 virksomheder, som deltager til messen.
Har du eller dine kollegaer ikke mulighed for at deltage, er I meget velkomne til at sende jeres virksomheds stillingsopslag til os. Så videreformidler og promoverer vi glædeligt jeres virksomhed og jeres åbne stilling(er).
Vi deltager nemlig selv til messen i regi af vores arbejdskraftsindsats, Erhverv Aarhus MentorNetværk. Skriv til Benjamin Andersen på ba@erhvervaarhus.dk, hvis du og din virksomhed mangler en ny kollega nu eller i fremtiden.
Vi er altid klar til at hjælpe, hvis I som medlem står over for en rekrutteringsproces. Så vil vi i samarbejde med Jobcenter Aarhus’ virksomhedskonsulenter finde en eller flere relevante kandidater fra Erhverv Aarhus MentorNetværk eller jobcentrets ”kandidatbank”, som matcher lige netop det, I leder efter.