5. juni 2024

Vi deler løbende gode råd til din cybersikkerhed

Erhverv Aarhus tilbyder vores medlemsvirksomheder et omfattende udbud af viden og inspiration fra øverste hylde, så man kan være opdateret og på forkant med udviklingen, hvilket bl.a. udmøntede sig i afholdelsen af vores cyberkonference i sidste uge i samarbejde med Security Tech Space og eventpartner UNITAS.

Konferencen bød både på skræmmende cases fra ramte virksomheder samt strategiske og konkrete anbefalinger til, hvordan man bedst muligt sikrer sin forretning og organisation. Derudover fik vi adskillige gode råd om cybersikkerhed fra de skarpe indlægsholdere, som vi løbende vil dele med jer.

Så hvis I ønsker gode råd og værktøjer til, hvordan man kommer på forkant med cybersikkerhedstrusler, så følg med på Erhverv Aarhus' LinkedIn.