7. juni 2024

Indstil din og andre virksomheder til SMV’ernes Inspirationspris 2024

Gør din virksomhed en forskel inden for ’Den sunde arbejdsplads’, ’Grøn omstilling’, ’Internationalisering’ eller ’Socialt bidrag’ – eller kender du en, der gør?

Små og mellemstore virksomheder udgør størstedelen af østjysk og dansk erhvervsliv. De har dermed stor betydning for Danmarks beskæftigelse og velfærd. Det fortjener anerkendelse – og derfor hylder vi en række af de mest inspirerende virksomheder, når vi uddeler SMV’ernes Inspirationspris 2024.

Vi uddeler priser i fire kategorier, og du kan nominere din egen eller en anden virksomhed, som du mener fortjener anerkendelse. Det er tilladt at nominere virksomheder i flere kategorier.

De nominerede virksomheder vurderes af en jury, der træffer beslutning om, hvilken virksomhed der skal hædres med SMV’ernes Inspirationspris i hver kategori.

SMV'ernes Inspirationspris uddeles den 19. september 2024 i forbindelse med Erhverv Aarhus Konferencen, som i år sætter fokus på forretningsudvikling. Mere info om konferencen kommer snart. Vi glæder os til at modtage dine indstillinger, så vi sammen kan hylde byens brede erhvervsliv.

Blue Water Shipping, Beierholm, Rambøll, Sparekassen Kronjylland og Aarhus Kommune er eventpartnere på SMV’ernes Inspirationspris og Erhverv Aarhus Konferencen 2024.

Læs mere og indstil virksomheder her