Behind the Scenes hos Aarhus Symfoniorkester
Kom med bag kulissen hos Aarhus Symfoniorkester og oplev, hvad der sker, før musikken møder publikum.
Hvordan ser en arbejdsdag egentlig ud for et symfoniorkester – og hvad foregår der i timerne, inden musikerne indtager scenen foran et publikum?
Erhverv Aarhus inviterer sammen med Aarhus Symfoniorkester til en formiddag behind the scenes, hvor du får mulighed for at opleve orkestret fra en side, publikum normalt ikke ser.
Vi mødes i foyeren ved Store Sal, inden vi bevæger os op på balkonen og oplever en del af orkestrets prøve på Home Alone. Her kommer du helt tæt på arbejdet mellem musikere og dirigent og får et indblik i, hvordan musikken bliver til, længe før koncerten begynder.
Efter prøven går turen videre bag kulissen og ind på scenen i Symfonisk Sal. Her får du fortællingen om salen og om nogle af de rammer og detaljer, der er med til at skabe oplevelsen for både musikere og publikum.
Vi slutter formiddagen af med kaffe, te og lidt sødt samt god tid til spørgsmål, samtale og netværk.
Program
09.30 - Ankomst og registrering i foyeren ved Store Sal
10.00 - Vi oplever Aarhus Symfoniorkesters prøve på Home Alone fra balkonen
10.30 - Behind the scenes og besøg på scenen i Symfonisk Sal
11:00 - Kaffe, te, lidt sødt, spørgsmål og netværk i loungen
11.30 - Tak for i dag
Da der er et begrænset antal pladser til arrangementet er det kun muligt at tilmelde 2 deltagere pr. virksomhed.
.png)