Erhverv Aarhus MentorNetværk: Mentormøde 2026
De frivillige mentorer i Erhverv Aarhus MentorNetværk gør en kæmpe indsats for at styrke nogle af byens nyuddannede kandidater i deres jobsøgning. Mentorernes store frivilligindsats gavner både den enkelte jobsøgende, som higer efter at komme ud og omsætte sine kompetencer til værdi i virksomhederne, erhvervslivet, som mangler arbejdskraft, og samfundet som helhed.
Derfor vil vi gerne betale lidt tilbage til mentorerne, som gang på gang stiller deres tid, viden og store erfaring til rådighed for de nyuddannede kandidater, som på baggrund af deres engagement udvælges til at blive en del af de løbende mentorforløb i Erhverv Aarhus MentorNetværk.
Det gør vi med vores årlige mentormøde – eksklusivt for mentorer gennem det seneste år i Erhverv Aarhus MentorNetværk – tirsdag den 9. juni kl. 17:00-19:45 hos Erhverv Aarhus.
Det bliver en eftermiddag og aften i godt selskab med rig mulighed for netværk og erfaringsudveksling samt et spændende skud inspiration ved verdensrekordholder i motorcykel- og bilstunts samt erfaren foredragsholder, forfatter og erhvervsrådgiver, Erik W. Pedersen.
Erik W. Pedersen har en baggrund som professionel motorcykelkører og stuntman med hele otte verdensrekorder. Derudover har han 27års erfaring inden for personlig udvikling af bl.a. erhvervsfolk, som han træner i at se og dyrke deres fulde potentiale.
Program (foreløbigt):
- 17:00-17:25: Registrering, bobler og rundvisning på 19. sal i Akson-bygningen
- 17:25-17:30: Elevatortur i samlet flok ned til 5. sal, hvor resten af mentormødet foregår
- 17:30-17:40: Velkomst v/ Poul Dalsgaard, Erhverv Aarhus
- 17:40-18:20: Oplæg v/ Erik W. Pedersen
- 18:20-19:00: Faciliteret netværk og erfaringsudveksling
- 19:00-19:45: Fællesspisning
Arrangementet er kun for mentorer. Men hvis Erhverv Aarhus MentorNetværk lyder spændende, er du velkommen til at melde dig som mentor til et af vores fremtidige mentor-mentee-forløb.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at melde dig som mentor, er du mere end velkommen til at kontakte Anna Spencer eller Benjamin Andersen.
.jpg)