Hvordan bliver man leverandør til Aarhus Kommune?

Onsdag den 17. januar 2024 inviterer Erhverv Aarhus og Aarhus Kommune til det årlige arrangement ”Hvordan bliver man leverandør til Aarhus Kommune”. Her stiller vi skarpt på udbud, og giver et indblik i, hvilke muligheder der er for samhandel med Aarhus Kommune, og hvordan man kommer i gang.

Efter de seneste års succeser, er dette arrangement blevet til en årligt tilbagevendende begivenhed, der både markerer offentliggørelsen af den nye udbudsplan – og et nyt år med nye muligheder for samarbejde!

I år har vi været så heldige at få lov at besøge Det Grønlandske Hus på Dalgas Avenue, som inviterer os indenfor i deres smukke nye, træbeklædte kultursal.

Arrangementet afholdes i regi af vores partnerskab med Indkøb & Udbud i Aarhus Kommune, hvis formål det er at bygge bro, så erhvervslivet og Indkøb og Udbud kommer tættere på hinanden gennem dialog, synlighed, kommunikation og videndeling. 

Programmet for dagen er målrettet virksomheder, som gerne vil blive klogere på udbud og på muligheder for samhandel med Aarhus Kommune. Dét stiller vi skarpt på gennem en række interessante indlæg fra både virksomheder og repræsentanter fra Indkøb & Udbud i Aarhus Kommune, og så vil der undervejs og efterfølgende være mulighed for dialog og sparring med udbudskonsulenter og contract managers fra Aarhus Kommune.

I husets ånd, serveres der kaffemik og kagetapas fra Mor Anna i Mejlgade.

Program

  • Velkomst v/ Poul Dalsgaard, direktør, Erhverv Aarhus
  • Velkommen og introduktion til Det Grønlandske Hus v/ Tanja Nielsen, direktør i Det Grønlandske Hus
  • ’Indkøb og Udbud i Aarhus Kommune i helikopterperspektiv’ v/ Stine Fenris Holmgang, chef for Indkøb & Udbud, Aarhus Kommune og Thomas Dalgaard Mikkelsen, sektionsleder i Indkøb & Udbud
  • Virksomhedscase 1 – erfaringer med samhandel med kommunen v/ Ellen Trolle, Vicepresident for E-Mobility, Norlys
  • Pause
  • ’Lær at forstå udbud på ’kommunsk’ v/ René Gervig Hansen, udbudskonsulent, Indkøb & Udbud, Aarhus Kommune
  • Virksomhedscase 2 – erfaringer med samhandel med kommunen v/ Yvonne Kjär, administrerende direktør, Miljørent
  • Dialog mellem ordregivere og virksomheder, mulighed for at stille spørgsmål til indlægsholdere og offentlige indkøbere
  • Kort opsamling og tak for i dag v/ Poul Dalsgaard 



N.B. Deltagelse er gratis, men der er kun 65 pladser – det er først til mølle!

Læs mere om partnerskabet mellem Erhverv Aarhus og Indkøb og Udbud, Aarhus Kommune

Detaljer

17. januar 2024, 14:00-16:30

Det Grønlandske Hus,
Dalgas Avenue 52A-F,
8000 Aarhus C

10. januar 2024 kl. 00:00

15. januar 2024 kl. 00:00

Medlem
GRATIS
Øvrige
GRATIS

kr. 200,-

Tilmeldingsfristen er overskredet