Business Insights – Nytårskickoff

I samarbejde med Århus Stiftstidende, Sydbank og Redmark vil vi gerne invitere dig og en kollega med til vores nytårskickoff af vores nye eventkoncept 'Business Insights' onsdag den 25. januar kl. 14.30-17.00 på Moesgaard Museum. 

Vi vil sætte fokus på den forventede erhvervsmæssige og økonomiske situation i 2023: Hvad er det, vi ser ind i, og hvordan tackler man som virksomhed bedst det kommende år, som efter alt at dømme bliver uforudsigeligt, ligesom 2022 har været det?

Vi har sammensat et stærkt hold af eksperter inden for økonomi, marketing og salg til at gøre os klogere på netop det. 

Du kan glæde dig til at høre:

Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank og kendt fra TV, hvor han bruges flittig omkring sit store indblik i dansk økonomi. Søren Kristensen vil give sit bud på udviklingen i dansk økonomi de kommende år, og hvad denne udvikling kan komme til at betyde for den enkelte virksomhed.

Dernæst vil Jess Agerbæk, Jysk Fynske Medier, give os et indblik i, hvordan du får mest muligt ud af dit marketingbudget, og hvordan man som virksomhed i usikre og uforudsigelige tider som nu bruger markedsføring mest effektivt.

Til sidst vil Jesper Christensen, Sales and Performance hos Redmark, tale om, hvordan du får ny inspiration til salgsudviklingen i din virksomhed, og hvordan du skaber en salgskultur og derved øger din omsætning. Jesper Christensen er ekspert inden for salg og rådgiver nogle af landets mest spændende virksomheder inden for salgsudvikling.

Program:

  • 14.30-15.00: Indtjekning og mulighed for netværk og kaffe
  • 15.00-15.10: Velkomst v. Poul Dalsgaard, direktør i Erhverv Aarhus.
  • 15.10-15.30: ’Dansk økonomi i 2023’ v. Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank.
  • 15.30-15.50: ’Markedsføring i krisetider’ v. Jess Agerbæk, Jysk Fynske Medier.
  • 15.50-16.30: ’Sådan får du skabt en salgskultur i din virksomhed’ v. Jesper Christensen, Sales and Performance hos Redmark.
  • 16.30-17.00: Netværk med tapas, vin og vand 😊

Vi glæder os til at se dig til en inspirerende eftermiddag, hvor du også har mulighed for at netværke med andre af byens mange erhvervsfolk.

Detaljer

25. januar 2023, 14:30-17:30

Moesgaard Museum, Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg

23. januar 2023 kl. 12:00

23. januar 2023 kl. 12:00

Medlem
GRATIS
Øvrige
GRATIS

kr. 300,-

Tilmeldingsfristen er overskredet