Erhverv Aarhus MentorNetværk – Midtvejsmøde
Den 22. maj afholder vi midtvejsmøde på det syvende mentorforløb i regi af beskæftigelsesprojektet under Erhverv Aarhus MentorNetværk. Projektet er et samarbejde mellem Viden til Vækst - Jobcenter Aarhus og Erhverv Aarhus, hvor vi via mentorforløb arbejder målrettet på at forbinde jobsøgende akademikere i Aarhus med det aarhusianske erhvervsliv med henblik på at hjælpe førstnævnte tættere på et job.
Mentorforløbene varer ca. tre måneder, hvor mentor og mentee cirka ugentligt mødes for at snakke om alt fra personlig udvikling til mere konkrete jobsøgningsstrategier - eller hvad mentor og mentee i fællesskab finder interessant at snakke om i forhold til at forbedre mentees mulighed for at lande et job.
Udover mentor og mentees en-til-en-møder, hvis ramme og form er op til mentor og mentee selv at fastsætte, så afholder Erhverv Aarhus tre fællesmøder for hvert mentorforløb, hvor vi inviterer alle mentorer og mentees: Et kickoff-møde, et midtvejsmøde og til sidst et afslutningsmøde. Denne gang er vi nået til midtvejsmødet på vores syvende mentorforløb.
Midtvejsmødet afholdes mandag den 22. maj kl. 17.00-19.00 i INCUBA Pier Venue-lokalet i Navitas.
I tillæg til fællessnak og netværk, som vi plejer, får vi denne gang også besøg af Anders Winnerskjold, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
Program (foreløbigt):
- Velkomst v. Benjamin Andersen, projektleder, Erhverv Aarhus
- Update på Erhverv Aarhus v. Poul Dalsgaard, direktør, Erhverv Aarhus
- Indlæg v. Anders Winnerskjold, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse
- "Gruppearbejde"
- Afslutning m. netværk og sandwiches
Arrangementet er kun for mentorer og mentees, men hvis ovennævnte lyder spændende, så kan du melde dig som mentor til mentorforløb 8 med opstart i efteråret 2023.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at melde dig som mentor, er du mere end velkommen til at kontakte projektleder for beskæftigelsesprojektet, Benjamin Andersen, på ba@erhvervaarhus.dk. Du kan også læse mere om Erhverv Aarhus MentorNetværk og vores mentorforløb her.