Erhverv Aarhus

Science to Business

Dato: 4. december 2020
Tidspunkt: 08:00 - 09:00
Sted: Online

LÆGEMIDDELUDVIKLING

Science to Business sætter denne gang fokus på lægemiddeludvikling og rejsen fra forskningsresultat til færdig medicin på hylderne. Lægemiddeludvikling er en langsommelig og dyr proces, der nemt kan tage 10-15 år og undervejs bremses af uønskede resultater eller manglende godkendelser.

Lægemiddelindustrien er blandt verdens mest lukrative industrier og bidrager til vækst i både sundhed og økonomi i samfundet. Den forskende lægemiddelindustri er i dag én af Danmarks stærkeste brancher, og den udgør sammen med Schweiz og Storbritannien det europæiske førerfelt af biomedicinske klynger. Aarhus står overfor et vækstboom på dette område på baggrund af flere spinouts fra biomedicin på AU, som til sammen har hentet tæt på 1 mia. kr. i investeringer til forskning og kommercialisering.

Indlægsholderne er:
Thomas Kongstad Petersen
, Chief Operations Officer hos NMD Pharma, bestyrelsesformand for Trial Nation og Journal for Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology, samt tidligere VP i LEO Pharma. Thomas vil, med udgangspunkt i NMD Pharma, fortælle om hvad der kræves for at udvikle et lægemiddel, samt om vækstpotentialet i Aarhus på dette område og hvad det kræver for at udløse det.

Simon Glerup Pedersen er ph.d. og Associate Professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, samt CEO i spinout virksomheden Draupnir Bio, som arbejder med at udvikle et lægemiddel til nedbringelse af kolesterol. Målet er at fremstille en pille, der kan forebygge blodpropper i hjertet. Simon vil fortælle om sine erfaringer med rejsen fra forskningsresultater til et produkt, herunder hvad det kræver i form af virksomhedsopbyggelse og tiltrækning af investorer.

Om Science to Business

Få et skud morgenvitaminer, når vi gennem en række morgenseminarer sætter fokus på koblingen mellem videnskab og erhverv under overskriften Science to Business.

Science to Business er lederes og teknologers fortrukne netværk til at holde fingeren på pulsen vedrørende teknologiske trends, der kan få betydning for deres forretning.

Med indlæg fra videnskabens– og forretningsverdenen belyses aktuelle og relevante emner. Det kan være helt konkrete områder som energilagring og robot teknologi – eller mere generelle udfordringer som ledelse og innovation.

Arrangementerne afholdes som morgenmøder fra 7.30 til 9.00 og omfatter morgenkaffe, indlæg, debat samt opsamling, hvilket giver gode muligheder for både faglig opdatering og relevant netværk.

Møderne afholdes på skift hos Navitas, Danske Bank og PwC.

Målgruppen for Science to Business er ledere, ejere, forskere, undervisere og studerende der arbejder med ovenstående temaer.


Ønsker til emner kan meddeles til Erhverv Aarhus, som også håndterer invitationer og tilmelding på mail@erhvervaarhus.dk

Science to Business er et samarbejde mellem Danske Bank, PwC, Incuba, Aarhus Universitet AU Engineering og Erhverv Aarhus.

>Del med andre
Ved at klikke på 'Tilmeld' samtykker du til, at Erhverv Aarhus håndterer personoplysninger.
Læs Erhverv Aarhus' persondatapolitik
Læs mere
18. maj kl: 08:00

Aarhus Konferencen 2021

Tema og program følger.
Læs mere
8. jan kl: 17:30

Nytårskur 2021

Nytårskur med middag, fest og uddeling af Erhverv Aarhus Prisen 2021.
Læs mere
9. dec kl: 16:00

Netværksmøde

Platform for relationer, leads og sparring.
Læs mere
4. dec kl: 08:00

Science to Business

Tema: Lægemiddeludvikling

Brug af cookies på erhvervaarhus.dk

Erhvervaarhus.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies