Startupmiljø

Har du idéen og lysten til at være selvstændig?

Ønsket om at skabe din egen virksomhed kan komme mange steder fra. Det kan være, at du har en god idé, at du ønsker at prøve noget nyt eller at nogen i din familie eller omgangskreds har erfaring med iværksætteri og at være selvstændige. Uanset din motivation, skylder du dig selv at prøve det af.

Start din egen virksomhed i Aarhus

Aarhus har et stærkt startup-miljø, hvor du kan få vejledning og netværke med andre som dig selv. Der er både enkeltmandsvirksomheder, tech-startups, spinouts og scaleups.

Inden du starter din egen virksomheder, er det vigtigt, at du får afprøvet om din idé er god og noget du kan sælge. Dernæst er der spørgsmålet om, hvorvidt du er mentalt klar til et liv som iværksætter og om du har den nødvendige kapital til at starte og udvikle din virksomhed. Der er også en del praktik forbundet med at starte egen virksomhed, fx hvilken selskabsform du skal vælge, hvordan du laver et regnskab og hvilke forsikringer du skal tegne.

Vi anbefaler derfor, at du søger råd og vejledning, så du kommer godt fra start med din nye virksomhed. I nedenstående oversigt finder du vejen videre til en række af Aarhus’ centrale aktører i startup-miljøet. Held og lykke med rejsen som startup i Aarhus.

Råd og vejledning om iværksætteri

Gratis råd og vejledning

Virksomhedsguiden

Virksomhedsguiden er Erhvervsstyrelsens vejledning til opstart, drift og udvikling af din virksomhed. På Virksomhedsguiden finder du artikler, tests og guides der hjælper dig med at skabe et gennemtænkt grundlag for at gå videre med din idé.

Gå til virksomhedsguiden.dk

Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland er en del af det offentlige erhvervsfremmesystem, og du får derfor personlig, gratis og uvildig vejledning til opstart af din virksomhed. Der er stor tilfredshed blandt virksomheder, der benytter erhvervshusene.

Gå til erhvervshusmidtjylland.dk

Iværksættere taler sammen

Startup-miljøer i Aarhus

Agro Food Park

Agro Food Park har i sit startupmiljø Haystack et branchefællesskab for fødevarerelaterede virksomheder. Haystack drives af Food & Bio Cluster Denmark.

Gå til agrofoodpark.dk

INCUBA

INCUBA tilbyder kontorpladser og et økosystem for startups. INCUBA har lokaler til videnstunge startups i Navitas (clean tech), på Katrinebjerg (it/tech) og i Skejby (life science).

Gå til incuba.dk

The Kitchen

The Kitchen er Aarhus Universitets startup-hub. De hjælper studerende og forskere med at realisere deres startup-idéer. The Kitchen tilbyder rådgivning, arrangementer og forløb.

Gå til thekitchen.io

The Link / Startup Aarhus

The Link er stiftet af Aarhus Kommune, Region Midtjylland og Aarhus Universitet for at styrke det aarhusianske iværksætterøkosystem. Under The Link hører initiativet Startup Aarhus.

Gå til startupaarhus.com

Line Loft Pedersen, medlemsansvarlig
Line Loft Pedersen

Skal vi ringe dig op?

Skal vi tage en snak om din virksomhed og Erhverv Aarhus? Ring til os på 86 12 72 00 – eller udfyld formularen, så hører du fra os inden for få dage.

Ved at indsende formularen giver du samtykke til, at vi behandler dine kontaktoplysninger med henblik på at kunne kontakte dig. Læs vores persondatapolitik