2. februar 2021

Pressemeddelelse: Erhvervsledere skal være med til at løfte Aarhus Symfoniorkester

En række markante erhvervsprofiler skal fremover bidrage til Aarhus Symfoniorkesters udvikling. Det nyetablerede advisory board skal blandt andet komme med input til, hvad et symfoniorkester skal kunne i det 21. århundrede.

Det nye advisory board blev etableret efter et af Erhverv Aarhus’ såkaldte ”brunch boards”, hvor en række erhvervsledere gav sparring til symfoniorkestrets fremtidige retning.

Byens kulturliv er et centralt element for at fastholde og udvikle områdets position som attraktiv for virksomheder, medarbejdere, tilflyttere og turister. Aarhus har de senere år markeret sig som kulturelt vækstcenter og den position vil vi gerne bidrage til at fastholde. Derfor er vi glade for, at vi via et konstruktivt og fremsynet brunch board kan bidrage til Aarhus Symfoniorkesters fortsatte udvikling,” siger Erhverv Aarhus’ direktør Marc Perera Christensen.

Aarhus Kommune er også begejstret for erhvervslivet opbakning til byens flagskib inden for symfonisk musik.

Aarhus Symfoniorkester er hele byens orkester, som har meget at tilbyde både nuværende og nye målgrupper. Jeg er stolt over, at byens erhvervsliv på den måde stiller sig til rådighed for at bidrage til orkestrets fortsatte udvikling. Det er endnu et eksempel på hvordan kultur og erhverv er tæt koblet til fælles gavn og glæde for hele Aarhus,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.

Også Aarhus Symfoniorkesters administrations- og sponsorchef Thorkild Andreasen er begejstret for at have samlet et skarpt felt af sparringspartnere.

For Aarhus Symfoniorkester er det helt essentielt at have gode sparringspartnere i både kultur- og erhvervslivet, så vi kan udvikle orkestret i samspil med vores omverden og komme i mål med vores visioner for, hvad et symfoniorkester skal kunne i det 21. århundrede.

Da vi fik et nyt chefteam sidste vinter, var det derfor vigtigt for os at begynde og lede efter de helt rigtige personer til et advisory board for Aarhus Symfoniorkester. Der har vi i samarbejde med Erhverv Aarhus fundet nu, og vi kan simpelthen ikke vente med at komme i gang med at suge til os af den viden, vores nye sparringspartnere kan give os,” siger Thorkild Andreasen, administrations- og sponsorchef for Aarhus Symfoniorkester.


Det nye advisory board består af:

  • Jasper Kyndi, Cowi
  • Marc Perera Christensen, Erhverv Aarhus
  • Ole Østergaard, Klean
  • Marie Koldkjær Højlund, Musiker og lydkunstner


Kontakt

Thorkild Andreasen, administrations- og sponsorchef for Aarhus Symfoniorkester, tlf. 41 85 68 51

Marc Perera Christensen, direktør for Erhverv Aarhus, tlf. 26 74 26 04