1. februar 2021
Debatindlæg: Forbedret infrastruktur skal styrke jysk lufthavnsbetjening
Erhverv Aarhus har i årevis været meget engageret i debatten om udviklingen af lufthavnsbetjeningen af det østjyske erhvervsliv.
Vi er så heldige, at både Aarhus Airport og Billund Airport er engagerede medlemmer af Erhverv Aarhus. Vi har derfor også et klart ønske om, at begge lufthavne står stærkest muligt, da titusindvis af østjyske erhvervsfolk gør brug af såvel Aarhus som Billund hvert år.
Lufthavnsbetjening er essentielt for erhvervslivet, og vi slår gerne et slag for en bredspektret løsning med optimale forbindelser til dem begge.