Erhverv Aarhus indsender høringssvar til forslag til Planstrategi 2023
Hos Erhverv Aarhus følger vi byens udvikling med stor interesse og er positive over for udviklingsstrategier og andre tiltag, der medvirker til at styrke rammebetingelserne for det aarhusianske erhvervsliv. Derfor har vi også orienteret os i Aarhus Kommune og Aarhus Byråds forslag til Planstrategi 2023 med henblik på at indsende et høringssvar til forslaget. Med Planstrategien fastlægger man den overordnede strategi for den fysiske udvikling af Aarhus.
I vores høringssvar påtænker vi bl.a. at fokusere på, hvordan den øgede befolkningstilvækst samt det stigende antal virksomheder og arbejdspladser i byen er en kæmpe gevinst for Aarhus, som dog samtidig afføder nogle udfordringer særligt relateret til plads og mobilitet.
Vi vil i denne forbindelse gerne opfordre vores medlemmer til at dele erfaringer eller input med os på mail@erhvervaarhus.dk, som vi kan inkorporere i vores høringssvar til Planstrategi 2023 eller bruge i forhold til andre erhvervspolitiske temaer.
Man kan også selv indsende høringssvar via linket nedenfor. Høringsfristen er tirsdag den 15. august.
Læs mere om forslag til Planstrategi 2023 her.