Karina Boldsen: "At skabe kontakter"

Karina Boldsen, næstformand hos Erhverv Aarhus.

Netværk er mange ting: Det kan bestå af ens nærmeste i form af familien og venner, mere perifere bekendtskaber og alt derimellem; det kan tage form af formaliserede og strukturerede fællesskaber i den ene ende af spektret og mere løse og tilfældige komsammener og samtaler i den anden. Netværk er således et begreb, som spænder bredt. Men skærer man ind til benet mht. netværk og slår ordet op i sin grundform, står der som det første, at det handler om ”at skabe kontakter”. Og det er netop dette, dvs. hvordan man skaber kontakt til og med andre mennesker, og hvorfor netop denne disciplin er vigtig i et erhvervs- og forretningsøjemed, jeg her vil dykke ned i.

I den forbindelse vil jeg tage udgangspunkt i mig selv og mit professionelle virke bl.a. som næstformand hos Erhverv Aarhus. Erhverv Aarhus udmærker sig nemlig netop, hvad angår netværk. Faktisk indgår netværk som del af organisationens pay-off, hvorfor denne kontaktskabelse, som netværksdelen konstituerer, da også er sporlæggende for stort set alle aspekter af organisationens arbejde.

Dette er jeg personligt yderst glad for. Jeg mener nemlig, både med afsæt i mit professionelle liv og ud fra min egen personlige holdning, at netværk, især de brede såsom Erhverv Aarhus’ netværk, udgør selve fundamentet for et godt og konstruktivt beslutningsgrundlag til gavn for flest mulige.

Det brede og mangefacetterede netværk, som Erhverv Aarhus konstituerer

Når man bliver medlem af Erhverv Aarhus, træder man samtidigt ind i et fællesskab, hvor man i flere forskellige sammenhænge og indenfor forskellige setups har mulighed for at netværke og på den vis udvikle på sig selv og den virksomhed eller organisation, man er del af. Samme har for øvrigt ens medarbejdere og kollegaer, som ligeledes kan tage del i de mange og forskelligartede arrangementer, seminarer, webinarer osv., som Erhverv Aarhus udbyder.

Ligesom netværksbegrebet spænder bredt, så favner vi i Erhverv Aarhus også bredt i vores eventprofil: Der findes både arrangementer som Science to Business og den årlige Aarhus Konference, hvor netværksdelen er mere en biting, en sidegevinst, samt deciderede netværksmøder, hvor deltagerne indenfor mere formaliserede rammer har mulighed for at skabe nye og vedligeholde eksisterende kontakter og relationer samt få og dele ud af viden til gensidig gavn.

Netop gensidighed er et springende punkt i denne forbindelse: Det skal komme alle parter til gode, når man netværker og indgår i netværk. På den måde bliver ens relationer og kontakter, dvs. ens netværk, samt ens beslutninger mere bæredygtige på den lange bane. Netværk forstås i denne forbindelse både i ental og flertal, eftersom man sagtens kan have flere mere eller mindre uafhængige netværk, som jeg selv, eller blot fokusere på ét. Vigtigt, ligegyldigt om man indgår i ét eller flere netværk, er dog, at man husker at udvikle på sit/sine netværk løbende, således man skaber de bedst mulige betingelser for fremdrift – både for en selv og ens virksomhed/organisation.

Tre gode råd til, hvordan man griber netværk og networking an

Førnævnte griber ind i mine egne personlige og ikke mindst professionelle grundprincipper, hvad angår netværk og kunsten bag. Disse principper, gode råd om man vil, er nogle, jeg også selv arbejder ud fra i min hverdag, og som jeg efter flere års erfaring og arbejde med networking har set virker.

Første af disse er, som antydet ovenfor, at man løbende bør brede sit netværk ud; at man sørger for at udvikle på sammensætningen af personer og viden, som ens netværk måtte bestå af, så man hele tiden får nye perspektiver ind – også perspektiver, som strider imod og udfordrer ens eksisterende verdenssyn og arbejdsgange ift. ens virksomhed/organisation. Ræk ud over fx det faglige, herunder blandt andet gamle studiekammerater eller gymnasievenner. Tænk ud af boksen, så du og dit netværk ikke bliver for ensporet.

Andet råd vedrører, at man sørger for at sætte tid af til networking i sin fritid. På den måde tvinger man nemlig sig selv ud i situationer og sociale sammenhænge, hvor man ikke nødvendigvis, som man ofte gør ifm. netværk i ens arbejdsliv, deler branchefelt, interesse eller holdninger med de andre personer. Gør man dette, dvs. søger udenfor ens gængse arbejdsrelationer, åbner man nye muligheder for alternative netværk, hvilket, mener jeg, er med til at holde en ved ilden rent professionelt. Det er min overbevisning, at beslutninger som oftest bliver stærkere og mere bæredygtige på den lange bane, når man får nye og måske modsatrettede perspektiver med i beslutningsprocesserne.

Dette råd hænger således meget sammen med det første, som ligeledes handlede om at bringe nye og fremmede perspektiver ind. Holder man i stedet fast i det sikre, de gamle og til tider lidt støvede netværk, er der fare for, at man stagnerer udviklingsmæssigt; at man træffer sine beslutninger i et ekkokammer bestående af de samme holdninger og personligheder, som man selv repræsenterer.

Tredje råd hænger også delvist sammen med de to foregående, da dette også centrerer sig om en løbende udvikling af ens netværk. Dette råd adskiller imidlertid fra de andre, idet jeg her mener, at man bør starte tidligt mht. at skabe kontakter. Man bør allerede tidligt i sit arbejdsliv være proaktiv i sin søgning efter viden, nye indsigter og ikke mindst kontakter.

Mange personer, mig selv inkluderet, er meget mere villige til at dele ud af erfaringer, leads, viden og andet ifm. networking, end folk måske lige går og tror. Derfor er opfordringen herfra, at man begynder tidligt, hellere i går end i morgen, mht. at skabe kontakter og netværke. Og i den forbindelse vil jeg klart anbefale, at man søger medlemskab i en stærk netværksorganisation – eksempelvis Erhverv Aarhus, hvor du i tillæg til netværksdelen også hele tiden har mulighed for at få ny viden og erhvervspolitisk medindflydelse.