23. januar 2020
Østjysk begejstring over ny luft til Kattegatbro
Østjylland, store dele af Jylland – ja, hele Danmark vil kunne drage fordel af en fast Kattegatforbindelse, skrev JP Aarhus mandag.
Erhverv Aarhus’ direktør Marc Perera Christensen ser også flere fordele i en eventuel Kattegatforbindelse:
"Derudover har Kattegatforbindelsen den helt store fordel, at investeringspresset på jernbanen, E45 og E20 reduceres, fordi noget af hovedtrafikken mellem København og Aarhus bliver taget væk. Det frigiver et kæmpestort investeringspotentiale til f.eks. Lillebælt, Limfjorden og anden infrastruktur, der er vigtig for sammenhængskraften i vores land."