6. november 2020
Nytårskuren fastholdes – men vi mødes i et andet format
Den traditionsrige og altid populære nytårskur vil blive gennemført, men dog i et andet – og mere coronavenligt – format. Det vil sige, at vi stadig fejrer det nye års komme og uddeler Erhverv Aarhus Prisen, men der bliver tale om et eftermiddagsarrangement i stedet for et aftenarrangement.
Vi glæder os til at se jer samt annoncere, hvem der hædres med Erhverv Aarhus Prisen 2021. Vi offentliggør meget snart tidspunkt og program for en anderledes, men stadig festlig og mindeværdig nytårskur.