GATE fik luft under vingerne
Onsdag den 7. oktober fik vores innovationsprojekt GATE endelig luft under vingerne sammen med 120 deltagere i Centralværkstedet.
Det var en fornøjelse endelig at kunne afvikle et stort arrangement igen - selvfølgelig med respekt for alle myndighedernes anbefalinger og restriktioner. Den foreløbige feedback fra arrangementet viser, at deltagerne var glade for at kunne mødes fysisk igen. Det har tydeligvis stor betydning for mange, at det er muligt at få ny inspiration og pleje netværket.
Deltagerne fik indblik i, hvorfor det kan være værdifuldt at åbne virksomhedsdøren for studerende og nyuddannede via indlæg fra Marie-Louise Brebøl Christensen, Danske Commodities, paneldebat med Mathilde Mackowski, Sinful, og Jonas Vognsen, IT Minds, mens Martin Thorborg gav et indspark med fokus på ledelse og motivation af medarbejdere.
Vi ser frem til at arbejde videre med GATE og præsenterer snart tre nye initiativer, som har til formål at få dimittenderne ud at skabe værdi i erhvervslivet.
Hør DR P4s interview med Tina Skiffard, innovationskonsulent hos Erhverv Aarhus her (3 timer og 15 minutter inde i udsendelsen).
Se en video og billeder fra gårsdagens arrangementet her.