18. september 2020
Foretræde: Visionsplan for Aarhus Midtby
Erhverv Aarhus og Aarhus City Forening har den 16. september været til foretræde hos Teknisk Udvalg. Her understregede vi betydningen af at have en attraktiv midtby og appellerede til at Aarhus Byråd er med til at fremtidssikre midtbyen.
Det er vigtigt at igangsætte initiativer til at booste midtbyens positive image som værende en by med liv, handel og humør, for at fastholde og tiltrække virksomheder. I løbet af de seneste par år er der kommet flere tomme butikker. Denne negative udvikling er blevet intensiveret af corona-krisen. Derfor er det tid til at investere i Aarhus midtby.