
Erhverv Aarhus Prisen
Erhverv Aarhus prisen er foreningens fornemmeste hæder og anerkendelse. Prisen tildeles en person/virksomhed, som har ydet en særlig indsats for erhvervslivet i og omkring Aarhus.
Prisen tildeles efter en grundig proces, hvor en række forhold afvejes. Prisen tildeles en person, i sammenhæng med dennes virksomhed og karriere i øvrigt. Prisen er en personlig hæder. Prisen kan tildeles personer fra virksomheder inden for hele medlemsspektret.
Det vurderes i hvilket omfang prismodtager og/eller dennes virksomhed:
- Skaber kendskab til byen
- Har et stærkt engagement i byen
- Tager medansvar for byens udvikling
- Udviser fremragende lederskab, der har skabt positiv opmærksomhed
- Er en markant virksomhed/institution, der profilerer Aarhus
- Er en veldrevet og velkonsolideret virksomhed
- Skaber markante forskningsresultater og bidrager positivt til udviklingen af uddannelseslivet i Aarhus
- Har sit udgangspunkt i Aarhus og Østjylland / Vestdanmark
- Skaber arbejdspladser
- Har et internationalt perspektiv
Erhverv Aarhus Prisen uddeles i forbindelse med den årlige nytårskur.