15. januar 2026

Erhverv Aarhus i Fødevarebanken: En dag væk fra skrivebordet for en god sag

Onsdag den 14. januar havde Erhverv Aarhus’ sekretariat fornøjelsen af at give en arbejdsdag som frivillige til Fødevarebanken i Skejby som en del af En Dag for en Sag.

Det gav os både indblik i det vigtige arbejde, Fødevarebanken udfører, og mulighed for selv at give en hånd med. Dagen bød bl.a. på sortering og registrering af madvarer samt afhentning og levering af fødevarer til Fødevarebankens modtagere: Sociale organisationer, væresteder, herberger og andre non-profit tilbud, som hjælper mennesker i udsatte livssituationer.

Det var en meningsfuld, hyggelig og fællesskabende oplevelse, som varmt kan anbefales til virksomheder, der ønsker at kombinere socialt engagement med styrket samarbejde blandt medarbejderne.
Læs mere og se billeder fra dagen her.

En Dag for en Sag er udviklet i samarbejde mellem Frivilligcenter Aarhus og Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Frivilligcenter Aarhus står for matchning, koordinering og rammerne for dagen – så virksomheden blot skal møde op med lysten til at gøre en forskel.

Lige nu tilbyder Frivilligcenter Aarhus, Sundhed og Omsorg og Erhverv Aarhus gratis En Dag for en Sag-arrangementer til små og mellemstore virksomheder i Aarhus – efter først til mølle-princippet.
Læs mere om En Dag for en Sag, og hvordan I kan tilmelde jer her
.