5. februar 2025

Vi intensiverer vores indsats på internationaliseringsområdet

Vi har landet to ny projekter i regi af vores internationaliseringsindsats. Målet med projekterne er henholdsvis at øge trivslen og tilknytningen til Danmark blandt internationale medarbejdere og deres familier samt at styrke forbindelsen mellem internationale IT-studerende og det danske arbejdsmarked.

Ift. sidstnævnte projekt udtaler Erhverv Aarhus' direktør Poul Dalsgaard:

"Hos Erhverv Aarhus glæder vi os til, i et spændende samarbejde med Institut for datalogi og Destination AARhus, at arbejde for, at endnu flere internationale studerende får en tilknytning til en virksomhed, så vi dermed øger deres chancer for at blive i vores by efter endt uddannelse. Det gavner både den studerende og hele det aarhusianske erhvervsliv – og stemmer fuldstændig overens med de gode ambitioner, vi ser i Aarhus Kommunes nye strategi for international arbejdskraft."

Vi glæder os til samarbejdet med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet og Destination AARhus vedr. "WASP-projektet" og lige så til samarbejdet med Copenhagen Capacity, Human House, Velliv Foreningen og Dansk Industri vedr. "BELONG-projektet".