Omtanke er nøglen til succes med internationale medarbejdere
At få succes med at ansætte internationale medarbejdere handler ikke kun om at finde de rette kompetencer, men også om at skabe en arbejdsplads, der er designet til at inkludere. Det mener hotellet Scandic the Mayor, hvor omtanke er blevet et centralt begreb i deres strategi for inklusion.
Med over 18 forskellige nationaliteter fordelt på 50 medarbejdere er Scandic the Mayor i høj grad essensen af en international arbejdsplads. Faktisk begyndte ledelsen for mere end 10 år siden aktivt at arbejde med diversitet og inklusion og har siden udviklet strategier, der sikrer, at alle føler sig velkomne.
”I starten handlede det om at få internationale medarbejdere integreret. Men vi opdagede hurtigt, at det også gjorde os stærkere som virksomhed,” lyder det bl.a. fra hoteldirektør, Marlene Kristensen, i et interview.
Interview-artiklen er en del af vores artikelserie vedr. international arbejdskraft. Du kan tilgå alle artiklerne i serien her.