23. januar 2025

Nytårskickoff: 140 medlemmer fik inspiration og værktøjer til at blive 'fit for the future'

Er det aarhusianske erhvervsliv 'fit for the future'? Det var fokus på gårsdagens nytårskickoff, hvor vi i selskab med 140 medlemmer og et inspirerende lineup af indlægsholdere bl.a. dykkede ned i, hvordan man skaber forretningsmæssige resultater gennem moderne ledelse, det rette mindset og ved at intensivere sit fokus på medarbejderengagement og god arbejdspladskultur.

Deltagerne fik desuden et vue over dansk økonomi set i lyset af den geopolitiske situation, vi befinder os i, ligesom vi også løftede sløret for nogle af de mest centrale fund i vores undersøgelse om erhvervslivets forventninger til 2025. Læs mere om undersøgelsen nedenfor.

På vanlig Erhverv Aarhus-manér var der også godt gang i netværket både før, vi gik i gang med programmet, under og i pausen mellem indlæggene og efter dagens sidste indlæg.

Tak til alle deltagerne for at skabe en supergod stemning – og til Philipp Schröder og Kristina Risom Jespersen, Aarhus Universitet, Nicolai Moltke-Leth, True North, Lone Erdmann, MindNovate, og Joachim Langagergaard, Evovia, for at dele ud af jeres skarpe viden og store erfaring!

Arrangementet blev afholdt i Kulturhus Bunkeren som en del af byudviklingsprojektet Imperfect City.

Se fotos fra arrangementet på LinkedIn