2. september 2025

Nyt erfa-netværk vedr. arbejdsmiljø – sundhed og trivsel

Netværksgruppen henvender sig til virksomheder, der ønsker at dele erfaringer og få ny viden om, hvordan man kan styrke det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, fremme trivsel og sundhed samt skabe rammer, der tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere.

Formålet med netværket er at etablere et forum, hvor vi sammen kan drøfte udfordringer og løsninger, inspirere hinanden med konkrete tiltag og bidrage til både den organisatoriske og den personlige udvikling.

Erfa-netværket om arbejdsmiljø er et nyt initiativ, og vi søger netop nu deltagere. Det er gratis at deltage som en del af medlemskabet i Erhverv Aarhus.

Er du interesseret i at blive en del af netværket, er du velkommen til at kontakte Amanda Sejersen.


Læs mere om erfa-netværket her