Marie Bjerre: "Færre regler for virksomheder i EU"
"Det handler om, at vi skal skabe nogle ordentlige rammer, hvor der rent faktisk er plads i budgettet til at investere i reel grøn omstilling frem for at bruge dem på bureaukratiske øvelser."
Sådan lød det bl.a. fra europaminister Marie Bjerre til dialogmødet, som vi i samarbejde med Venstre i mandags afholdt hos Arla Foods. Og hos Erhverv Aarhus kan vi kun bifalde Maries Bjerres intentioner om at styrke europæisk og dansk konkurrence ved bl.a. at nedbringe mængden af bureaukrati.
Med til mødet var over 100 spørgelystne erhvervsfolk, som – i tillæg til at høre europaministerens interessante perspektiver – også blev præsenteret for en række skarpe betragtninger fra Group CEO hos Arla Foods, Peder Tuborgh, som bl.a. fortalte om, hvordan Arla Foods forsøger at navigere i EU og verden set i lyset af krigen i Ukraine, USA's ageren og også Brexit.
Tak til Marie Bjerre og Peder Tuborgh. Og tak til Arla Foods for at invitere indenfor, til Venstres Europaudvalg i Øst- og Vestjylland for samarbejdet og til alle deltagerne!
Aarhus Netavis har lavet en reportage fra dialogen med europaministeren, som du kan læse her.