6. februar 2025

Hvad laver dine udenlandske kolleger i fritiden?

Erhverv Aarhus' direktør Poul Dalsgaard er aktuel med en klumme i dagens JP Aarhus, hvor han sætter fokus på erhvervslivets behov for international arbejdskraft. Og især, hvad vi kan gøre bedre for at sikre, at de bliver her.

"Aarhus Kommune har netop vedtaget en ny strategi vedrørende international arbejdskraft. For at opretholde vores konkurrenceevne og velfærd i byen er målet med denne strategi, at vi skal tiltrække 7.500 flere expats inden år 2030 – og så skal vi blive meget dygtigere til at motivere dem til at blive i Aarhus. For vi har brug for deres ekspertise og arbejdskraft. Det kræver en stærk markedsføring af Aarhus som en attraktiv karrieredestination og som et fedt sted for hele familien at bo og leve. Det gør vi bl.a. ved at blive endnu bedre til at udbrede kendskabet til de mange aktiviteter i Aarhus målrettet internationale. Kendskabsgraden – både blandt expats og deres familie, men sandelig også blandt byens virksomheder – er alt for lav," skriver Poul Dalsgaard.

Ræk endelig ud til os, hvis du vil vide mere om vores internationale indsatser i form af International Community og den østjyske afdeling af Headstart Career.

Læs klummen her