19. februar 2025

Høringssvar til Aarhus Kommunes klimaplan 2025-2030

Erhverv Aarhus anerkender den ambitiøse målsætning om CO2e-neutralitet i 2030, som Aarhus Kommune har vedtaget. Vi er enige i, at det er nødvendigt at reducere udledningen af drivhusgasser – både for klimaets skyld og for erhvervslivets vedvarende konkurrenceevne.

Samtidig er det vigtigt, at klimaplanen realiseres med en helhedsorienteret tilgang, der skaber synergier for et bæredygtigt bymiljø, et stærkt erhvervsliv og social balance.

Ambition og realiserbarhed

Mens Aarhus Kommunes mål om CO2e-neutralitet i 2030 er et vigtigt skridt, vil vi understrege, at ambition skal balanceres med realismen i forhold til nødvendige investeringer og implementeringshastigheden. Det kræver, at der afsættes tilstrækkelige midler og ressourcer – både finansielt og administrativt – til at sikre, at de opstillede indsatser bliver realiseret og giver den ønskede effekt for både borgere og erhvervsliv.

Vi bemærker, at en stor del af CO2e-reduktionerne er planlagt til at ske gennem Carbon Capture and Storage (CCS). Der er her tale om en teknologi, der ikke er fuldt udviklet, og som skal realiseres gennem et endnu ikke opført værk ved Lisbjerg. Vi opfordrer derfor til, at man samtidigt med at eftersøge denne CCS-teknologi også kigger i retning af alternativer, som kan hjælpe os tættere på målet om CO2e-neutralitet. Det lægger klimaplanen med dens indsatskatalog også op til, om end realiseringen af CCS-teknologien er afgørende for at nå klimamålet.

Partnerskaber og dialog

Klimaplanen lægger op til at indgå partnerskaber med eksterne aktører på de områder, der ligger uden for kommunens direkte indflydelse. Vi vil gerne understrege vigtigheden af at inddrage de parter, der påvirkes direkte af klimaplanens initiativer. Gennem en løbende dialog med erhvervslivet og andre relevante aktører sikres en fælles forståelse og en realistisk vej mod en grønnere kommune – uden at bremse den nødvendige erhvervsudvikling.

Indkøb og udbud med ESG-perspektiv

Vi bifalder initiativet om at efterspørge grønne løsninger via kommunens indkøb og udbud. Udover miljømæssige hensyn opfordrer vi til, at sociale aspekter – som en central del af virksomhedernes ESG-profiler – også integreres. En sådan helhedsorienteret tilgang vil ikke blot fremme grønne investeringer, men også styrke Aarhus’ image som en by med fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed.

Transport – et særligt vigtigt område

Det er kendt, at transportsektoren udgør to tredjedele af kommunens udledninger, og derfor kræves der særligt fokuserede indsatser her. Erhverv Aarhus har gennem dialog med byrådspolitikere og embedsværket markeret vigtigheden af en ambitiøs, men realistisk, indsats på transportområdet. Netop en ambitiøs plan på transport og mobilitetsområdet har byrådet da også lagt op til med Grøn Mobilitetsplan, hvilken vi bakker op om.

Vi har dog et par ankepunkter til Grøn Mobilitetsplan. Først og fremmest er vi opmærksomme på, at de forskellige udviklingsdele i den samlede mobilitetsplan implementeres i en rækkefølge, hvor de nødvendige alternativer er til stede, inden man begrænser den samlede mobilitet unødigt. Og i denne forbindelse ser vi også gerne, at man speeder implementeringen op, så fremkommeligheden og mobiliteten i byen hurtigere bliver forbedret, og så byens erhvervsliv hurtigere får vished omkring processen og dermed bedre kan planlægge fremad og indrette sig herefter.

Vi noterer os desuden, at road pricing er afgørende for, at Grøn Mobilitetsplan og også Klimaplanen kan indfri målet om CO2e-neutralitet i 2030. Og ligesom CCS-teknologien er det fortsat uvist, om man i Aarhus Kommune kan indføre et sådant road pricing-system, da det bl.a. kræver en lovændring fra statslig side.

Derudover er vi bekymrede for, om de nødvendige investeringer i kollektiv transport og cykelinfrastruktur er tilstrækkeligt finansieret.

Specifikt noterer vi, at:

BRT-linjen på Ringvejen er blevet sparet væk, hvilket kan få konsekvenser for det samlede transportsystem og yderligere besværliggøre overgangen fra privatbilisme til kollektiv transport.
Flere cykler forudsætter gode cykelfaciliteter, herunder parkeringsmuligheder der er trygge og dæmmer op for tilfældig og rodet cykelparkering ved stationer og i byrummet. Manglende faciliteter kan hæmme en stigning i cykelbrug og muligheden for at kombinere forskellige transportmidler.
Letbanen får først fra 2029 tilført flere tog, som skal sikre en stabil drift og øge kapaciteten. Der er i myldretidsafgange allerede nu udfordringer med kapaciteten i togene.
Letbanestoppene mangler nogle steder faciliteter, som fx tilstrækkelige parkeringsmuligheder, kommunikation om forsinkelser eller aflysninger, samt beskyttelse mod vind og vejr, når passagerer der skal til skole eller arbejde står og venter på toget.

Disse udfordringer peger på et behov for at revidere og styrke investeringsplanen, så det ambitiøse mål om CO2e-neutralitet også bliver til konkrete, brugbare forbedringer for borgere og erhverv.

Erhverv Aarhus støtter den grønne omstilling og den ambitiøse klimaplan, men vi opfordrer til en tæt dialog og samarbejde med alle relevante aktører for at sikre, at ambitionerne kan omsættes til konkrete resultater – uden at gå på kompromis med erhvervslivets konkurrenceevne og byens samlede udvikling.

Vi står til rådighed for yderligere drøftelser og bidrager gerne til det fortsatte udviklingsarbejde.

Med venlig hilsen

Poul Dalsgaard
Direktør, Erhverv Aarhus
Tlf. 40 30 00 20, pd@erhvervaarhus.dk

Om Erhverv Aarhus:

Erhverv Aarhus er en erhvervsforening, der arbejder for et attraktivt erhvervsklima for alle i Aarhusregionen. Vi er summen af alle vores 500 medlemmer på tværs af brancher og størrelser. Erhverv Aarhus har eksisteret siden 1862 og fungerer i dag som en uafhængig privatdrevet og medlemsfinansieret forening med fokus på erhvervspolitisk interessevaretagelse og et stærkt netværk mellem medlemsvirksomhederne.