9. oktober 2025

Erhvervskonference satte fokus på frivillighed som strategisk værdi for erhvervslivet

Hvordan kan frivillighed blive en del af virksomheders strategi og samtidig styrke fællesskab og trivsel?
Det var temaet, da vi den 6. oktober sammen med Frivilligcenter Aarhus og Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune afholdt erhvervskonferencen Frivillighedens værdi på Aarhus Rådhus.

Oplægsholderne, bl.a. fra Danske Bank, EY og lokale foreninger som Gallo Kriserådgivning og HUSRUM Danmark, viste, hvordan ”fri til frivillighed” kan styrke medarbejdertrivslen, skabe stolthed og samtidig bidrage til samfundet. For mange virksomheder er frivillighed i dag ikke blot et CSR-initiativ, men et strategisk værktøj, der både styrker virksomhedskulturen og giver et meningsfuldt bidrag til lokalsamfundet.

Konferencen er en del af det fælles arbejde for at bygge bro mellem erhvervsliv, kommune og foreningsliv. Gennem initiativer som En dag for en sag gør vi det nemt og gratis for virksomheder at engagere sig i lokale frivilligprojekter – til gavn for både medarbejdere, byen og fællesskabet.


Samarbejdet fortsætter

Samarbejdet mellem Erhverv Aarhus og Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune fortsætter i de kommende år med ambitionen om at skabe stærkere lokale partnerskaber, mere bæredygtige arbejdsfællesskaber og større trivsel både på arbejdspladserne og i byens foreninger.
Sammen vil vi styrke forbindelsen mellem erhvervslivet og civilsamfundet, så frivillighed bliver en naturlig og værdifuld del af byens udvikling.

Læs pressemeddelelse fra Aarhus Kommune her.