Skal du med i vores nye erfa-netværk om AI?
Erhverv Aarhus handler om netværk og udvikling. Det er derfor med stor glæde, at vi nu kan præsentere vores nye erfa-netværk: 'AI – implementering og værdiskabelse'.
Netværksgruppen henvender sig til virksomheder, der ønsker at udveksle erfaringer om implementering af og værdiskabelse med forskellige former for AI i kerneforretningen.
AI har mange anvendelsesmuligheder og kan skabe værdi i de fleste virksomheder uanset størrelse eller branche. Formålet med dette erfa-netværk er at skabe et forum, hvor virksomheder kan udveksle erfaringer om at identificere potentialer, valg af teknologi, implementering, muligheder og udfordringer.
Erfa-netværket er et nyt initiativ, og vi søger netop nu deltagere til netværket. Det er gratis at deltage som en del af medlemskabet i Erhverv Aarhus. Hvis du gerne vil høre mere om dette, er du velkommen til at skrive til Jette Boel Brøchner på jbb@erhvervaarhus.dk.
Vi er også i gang med at etablere to andre erfa-netværk: 'ESG-rapportering og forretningsudvikling' og 'International rekruttering og arbejdskraft'. Tag fat i Lars Møller Andersen på lma@erhvervaarhus.dk, hvis du ønsker at høre mere om erfa-netværket om ESG, og Amelié Drouet på ad@erhvervaarhus.dk, hvis du er interesseret i sidstnævnte.