7. november 2024

Mangler du faglært og ufaglært arbejdskraft?

Kom med den 9. december kl. 14:00-16:00, når vi hos IFF sætter fokus på faglært og ufaglært arbejdskraft.

Manglen på arbejdskraft er en stor udfordring i mange brancher. Prognoser viser, at vi i 2030 vil mangle op mod 99.000 faglærte, da store årgange går på pension, mens færre unge træder ind på arbejdsmarkedet. Så hvad kan du og din virksomhed gøre for at sikre jer de dygtige hænder og hoveder, når arbejdsmarkedet forandrer sig?

En oplagt løsning er at finde kommende medarbejdere i udlandet eller ansætte herboende internationale ledige. Derfor sætter vi fokus på, hvordan du kan komme i gang eller tage skridtet videre for at sikre, at din virksomhed har de nødvendige ressourcer i fremtiden.

Du kan se frem til at møde Marlene Kristensen, General Manager hos Scandic The Mayor, og Maria del Carmen Riccio-Kjærgaard, ejer af Risskov Teknik & Solar, samt flere af byens centrale aktører inden for international arbejdskraft – heriblandt International Employement Unit, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), Borgerservice, workindenmark, HEADSTART og International Community.

Læs mere og tilmeld dig her