Arbejd mere, men hent dit barn tidligere – hvordan hænger det sammen?
Vi spørger løbende medlemmerne i Erhverv Aarhus, hvad de har på hjerte. Ikke overraskende er mange i øjeblikket optaget af trafikkaosset i Aarhus og manglen på arbejdskraft i flere sektorer. I øjeblikket hører vi også, at flere undrer sig over de nedsatte åbningstider i de århusianske daginstitutioner.
Udfordringen er, at medarbejdere med børn har svært ved at passe "normale" arbejdstider. Siden de nye åbningstider for daginstitutionerne i Aarhus Kommune trådte i kraft sidste år, skal man hente sine børn en halv time tidligere om mandagen, det vil sige kl. 16.30. Samme klokkeslæt gælder i øvrigt allerede om fredagen.
I praksis er det noget nær umuligt for to udearbejdende forældre at indrette sig efter disse krav, hvis de også ønsker at passe deres arbejde. Særligt, fordi det også er planen at lave samme ændring i fritidsordningerne fra 1. august 2024.
Det bryder med en af de helt centrale forudsætninger for den høje arbejdsfrekvens i Danmark, nemlig adgang til pasning af vores børn i et tidsrum, der gør, at man kan varetage et fuldtidsarbejde, hvilket i øvrigt også er et af de bærende elementer i et ligestillet samfund og den nordiske model, hvor kvinderne har lige muligheder på arbejdsmarkedet.
De indskrænkede åbningstider står i kontrast til regeringens ønske om, at flere skal arbejde på fuld tid.
Vi er med på, at det i Aarhus Kommune handler om besparelser – 1,7 millioner kr. om året i daginstitutionerne og 340.000 kr. om året i fritidsordningerne, så vidt vi er orienteret – men kan det være rigtigt, at der er penge at hente på at begrænse mulighederne for fuldtidsarbejde? Vi tvivler på, at der er god samfundsøkonomi i, at man indirekte opfordrer flere til at gå ned i tid eller gør livet ekstra besværligt for de århusianske familier, som i forvejen er pressede på tiden.
Vi har bemærket, at Århus Forældreorganisation tidligere i dette medie har understreget, at beskæringen af pasningstilbuddenes åbningstider kommer efter en stigende forældrebetaling i SFO'erne. Ifølge foreningen rammer besparelserne også ved siden af, da det ikke er alle, der har flekstid eller andre muligheder for at forlade arbejdspladsen tidligere for at hente børn – heriblandt butiksansatte, pædagoger og sygeplejersker – og en hel del af kommunens egne ansatte. Derudover besværliggør – ja, for nogle helt umuliggør – disse indskrænkede åbningstider muligheden for at pendle til og fra arbejde i anden by, som Århus Forældreorganisation også pointerer.
Der er også en kobling mellem den aktuelle trafiksituation i Aarhus og muligheden for at hente sine børn til tiden, da ikke alle har bolig, arbejde samt skole og daginstitution til børnene inden for cykel- eller gådistance eller i en og samme by. De lange køer på vejene giver os mere spildtid og mindre tid til børnene og det, vi brænder for udenfor arbejdstiden. Det kan umuligt være henholdsvis 1,7 millioner og 340.000 kr. værd om året.
Nok sparer vi nogle penge på daginstitutionerne og fritidsordningerne på den korte bane, men kigger vi lidt længere ud i horisonten, så vover vi pelsen med en påstand om, at denne spareøvelse vil betyde færre skattekroner i kommunekassen, da den uomtvisteligt tvinger nogle til at gå ned i arbejdstid for at få hverdagen med børn til at hænge sammen. Vi tør også godt vove påstanden om, at timerne fra kontoret eller arbejdet i højere grad hentes hos mødrene end hos fædrene, hvilket harmonerer dårligt med et ønske om lige muligheder for karriere for begge køn.
Uanset hvad, så mener vi, at funktionelle og fleksible dagtilbud og fritidsordninger til vores børn er et helt grundlæggende rammevilkår for erhvervslivet, da det muliggør, at man kan hente børnene, når arbejdsdagen er omme, og med ro i sindet passe sit arbejde inden for normal arbejdstid.
Vi plæderer ikke for, at man nødvendigvis skal arbejde mere, og vi anfægter heller ikke, at mange arbejdspladser efterhånden har indrettet sig mere fleksibelt i forhold til arbejdstid, hjemmearbejde og lignende. Det er imidlertid ikke på alle arbejdspladser, at dette er en mulighed.
Flere steder stempler man ind og ud af vagtplaner, plus børnene givetvis skal fragtes til skole og fritidsaktiviteter på faste tidspunkter. Selv et ganske normalt 8.00-16.00-job i længere afstand fra institutionen er jo en stor udfordring i eftermiddagstrafikken. Vi mener derfor, at denne spareøvelse rammer helt forbi skiven; den besværliggør familielivet, giver færre kroner i kommunekassen, når flere må vælge at gå på deltid, og rammer skævt i forhold til ligestilling.