Giv input til Erhverv Aarhus' nye erfa-netværk
Erhverv Aarhus handler om netværk og at dele viden. Derfor er vi begejstrede for at lancere to nye erfa-netværk.
Det første netværk er allerede i støbeskeen og vil fokusere på et aktuelt og vigtigt emne: International arbejdskraft.
Men vi vil gerne høre fra dig! Hvad synes du, det andet netværk skal handle om for at være mest relevant for dig og din virksomhed? Måske er du interesseret i emner som ESG, salg og marketing, forretningsudvikling, arbejdsmiljø, eller har du et helt andet forslag?
Vi planlægger at køre de to erfa-netværk i et år og derefter evaluere sammen med deltagerne for at finde ud af, hvordan vi bedst kan tilpasse og eventuelt tilføje flere erfa-netværk.
- Netværkene er gratis at deltage i
- Netværkene mødes fire gange om året
- Møderne afholdes på skift hos netværkets deltagere
- Netværkene skal have en faglig tovholder, der kan koordinere med Erhverv Aarhus’ sekretariat
- Netværkene er selv ansvarlige for det faglige indhold
Fortæl os hvilke erfa-netværk, der er mest relevant for dig og din virksomhed ved at skrive til mail@erhvervaarhus.dk.