ESG

AI – implementering og værdiskabelse

Erfa-netværket henvender sig til virksomheder, der ønsker at udveksle erfaringer om implementering af og værdiskabelse med forskellige former for AI i kerneforretningen.

AI har mange anvendelsesmuligheder og kan skabe værdi i de fleste virksomheder uanset størrelse eller branche. Formålet med dette erfa-netværk er at skabe et forum, hvor virksomheder kan udveksle erfaringer om at identificere potentialer, valg af teknologi, implementering, muligheder og udfordringer.

AI-erfa-netværket er et nyt initiativ i Erhverv Aarhus. Det første netværk er i gang og vi søger nu deltagere til opstart af AI-erfa-netværk2! Netværkets målgruppe er virksomheder, der har implementeret eller i nær fremtid skal implementere AI i centrale dele af sin forretning.

Netværksgruppe i dialog

Nye erfa-netværk i Erhverv Aarhus

Netværksgruppen er et gratis tilbud til virksomheder, der arbejder med at integrere AI i centrale dele af sin forretning, og som ønsker sparring med andre og som kan bidrage med egne erfaringer på området. Lise Lystlund, co-founder af Co-coders, faciliterer de første møder.

Både AI erfa-netværk1 og AI erfa-netværk2 er fuldt booket og startet op. 

Ultimo 2025 evaluerer vi netværket og beslutter, om der er basis for at fortsætte i 2026.

Hvis du synes, at AI-netværket lyder interessant eller har spørgsmål, kan du kontakte Jette Boel Brøchner på tlf. 41 16 95 95 eller jbb@erhvervaarhus.dk.

Deltagere i AI-erfa-netværk1

  • Den Gamle By
  • Terma Aerostructures A/S
  • Gammelbys
  • VisitAarhus
  • Makeable ApS
  • Patrade A/S
  • ARoS
  • AU Cetera
  • Bech-Bruun
  • Sparekassen Kronjylland
  • Develco Products A/S
  • Aarhus Kommune, Borgmesterens afdeling
  • ed A/S
  • Erhvervsakademi Aarhus
  • AU HR Data og Digitalisering
  • Brabrand Erhvervsforening

Deltagere i AI-erfa-netværk2

  • Kastrup Concepts
  • Vestas Digital Solutions
  • Aarhus Airport A/S
  • Unitas
  • Kromann Reumert
  • Musikhuset Aarhus
  • Magistrenes A-kasse
  • Breakawai ApS
  • FLC Danmark ApS
  • OK
  • Wilke
  • VIA University College
Erfa-netværkets formål

Det er op til erfa-netværket at definere mødernes faglige indhold.

Vi har dog fire prioriteter:

  1. Netværket skal understøtte de deltagende virksomheders arbejde med AI.
  2. Netværket skal være ramme for praksisnær viden, der har værdi for de deltagende virksomheder.
  3. Netværket skal styrke det faglige og personlige netværk mellem de personer, der deltager i netværket.
  4. Netværket skal inspirere flere virksomheder til at gå i gang med AI der skaber værdi.
Rammer for erfa-netværket
  • Medlemsvirksomheder kan deltage med én person i netværket.
  • Netværket er for ’AI-ansvarlige’, der ønsker sparring med andre og som kan bidrage med egne erfaringer på området.
  • Netværket er gratis at deltage i.
  • Netværket mødes minimum fire gange om året.
  • Møderne afholdes på skift hos netværkets deltagere (Erhverv Aarhus kan også hjælpe med mødelokale).
  • Netværket er selv ansvarlige for det faglige indhold og/eller dagsorden.
  • Netværket skal have en eller flere deltagere, der vil fungere som faglig tovholder, der kan koordinere med Erhverv Aarhus’ sekretariat.
Kollegaer ser på computer

AI – er din virksomhed klar?

AI er her, der og alle vegne. Vi taler om AI, går til konferencer og læser om både muligheder og udfordringer i medierne. For virksomheder kan der være mange fordele ved at implementere AI, herunder effektivisering af processer og analyse af data med henblik på at forudsige udviklingstendenser eller træffe bedre beslutninger.

AI-teknologierne er klar til at blive implementeret i virksomhederne, men det forudsætter, at man som virksomhed er klar til at flytte sig fra at være nysgerrig på AI til rent faktisk at identificere mulighederne, implementere teknologien og gøre sig praktiske erfaringer.