Kulturmedfinansieringspuljen – 2. open call
I perioden 2024-2027 udmønter Erhvervs- og Kulturforum Aarhus ”Kulturmedfinansieringspuljen”.
Puljen er afsat af Aarhus Kommunes byråd og har til formål at understøtte større kulturinitiativer med effekter inden for fx turisme, beskæftigelse, klima, branding af byen.
Erhvervs- og Kulturforum Aarhus har desuden besluttet, at projekterne overordnet skal have fokus på unge og positive fællesskaber.
Det forudsættes, at projekter arbejder for at minimere deres klimaaftryk – og meget gerne have et positivt aftryk - og at de på den måde bidrager til at realisere Aarhus Kommunes målsætning om CO2 neutralitet i 2030.
Andet call åbner den 16. december 2024 med 1 mio. kr. i puljen, og der uddeles tilskud op til 250.000 kr. med krav om minimum tilsvarende medfinansiering.
Sidste runde af kulturmedfinansieringspuljen åbner i december 2025 med 1,5 mio. kr. i puljen.