Webinar: Medarbejdernes trivsel og motivation i en coronatid
Få inspiration til at holde dampen oppe hos medarbejderne i en coronatid - og når de vender tilbage på job. Den nye nedlukning betyder, at mange medarbejdere fortsat skal arbejde hjemmefra og det er usikkert, hvornår man kan vende tilbage til en normal arbejdsdag.
Flere erhvervsledere udtrykker i øjeblikket bekymring for, at det bliver gradvist sværere at holde dampen og motivationen oppe hos medarbejderne, når man kigger ind i en tid med forlængede nedlukninger.
Til webinaret vil Pernille Frisch, erhvervspsykolog og partner hos HumanAct, og Rikke Winter Dupont, chefkonsulent hos Garuda, komme ind på, hvad man som leder bør være opmærksom i øjeblikket og når medarbejderne vender tilbage på job.
Der bliver også tid til spørgsmål og dialog.
- Indflyvning ved Marc Perera Christensen, direktør for Erhverv Aarhus
- Coronahjemsendte medarbejderes motivation og trivsel: Indlæg ved Pernille Frisch, HumanAct
- Når medarbejderne vender tilbage på job: Indlæg ved Rikke Winter Dupont, Garuda
- Spørgsmål fra deltagerne til indlægsholderne – faciliteres af Marc Perera Christensen
Det er gratis at deltage for medlemmer i Erhverv Aarhus og Business Park Skejby. Hvis man ikke er medlem koster det 120 kr. plus moms at deltage (faktura eftersendes).
Alle tilmeldte modtager et link til webinaret kort inden vi går i luften.
Foto: Photo created by tirachardz - www.freepik.com