Ekstraordinær generalforsamling
På Erhverv Aarhus’ ordinære generalforsamling d. 28. november 2024 vedtog forsamlingen enstemmigt en række vedtægtsændringer.
Da der på den ordinære generalforsamling ikke var repræsentation fra mere end 1/3 af medlemmerne, indkaldes du hermed til ekstraordinær generalforsamling i henhold til foreningens vedtægter §5 stk. 8:
”Forslag til vedtagelse af beslutninger om ændring af eller tilføjelse til disse vedtægter forelægges generalforsamlingen. Til en sådan vedtagelse kræves dels et kvalificeret flertal på 2/3 af de afgivne stemmer, dels at de afgivne stemmer udgør mindst 1/3 af det samlede medlemstal.
Hvis et forslag om ændring af vedtægterne opnår 2/3 flertal af de afgivne stemmer, men disse ikke udgør 1/3 af det samlede medlemsantal, indkalder bestyrelsen til en ny generalforsamling, hvor ændringsforslaget kan vedtages, hvis der her opnås 2/3 flertal af de afgivne stemmer – uanset antallet af repræsenterede medlemmer.”
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Behandling af forslag om ændring af foreningens vedtægter
- Eventuelt